8 kommentarer til “Andet kapitel!”  

1. 1 Nanna Sep 22nd, 2006 at 2:17 pm

   SĂ„ er jeg ogsĂ„ med! Og skyder lĂžs: Efter fĂžrste kapitel forventede jeg egentlig “lig pĂ„ bordet” - endnu et kapitel med privatliv er mĂ„ske for meget af det gode lige efter det fĂžrste?
   Bortset fra det: god ide med bloggen, I fĂ„r lige en lille omtale pĂ„ krimisiden om det…

2. 2 Tue Sep 22nd, 2006 at 2:21 pm

   Har I tÊnkt jer at fortsÊtte den her treleddede struktur gennem hele bogen? Jeg tror, den hÊmmer jer (dvs. fortÊllingens fremdrift) mere end den hjÊlper - den minder i Þvrigt om en struktur William Gibson nogle gange kÞrer som ren maskine. I kapitel 2 er det i al fald sÄdan, at man nogenlunde gider at hÞre om Rohde, slet ikke gider Larsen - det er jo bare leftovers fra bind 1! - og rigtig godt gider Anitas historie. Hendes er pÄ den anden side ogsÄ den eneste, der har klassiske action-elementer.

   Jeg synes, kapitel 1 fungerede rigtig godt som en prolog; sĂ„ fik man introduceret personerne i deres “privathed”, som de alle sammen er ved at gĂ„ til i (i mere end en forstand, hvis Rohde ikke passer pĂ„! Findes der eksempler pĂ„ aids i udbrud sĂ„ tidligt i DK?). Jeg ved ikke, om det fungerer at holde figurerne dĂ©r meget lĂŠngere. Jeg troede, at kapitel 2 ville have sat gang i sagen, sĂ„ at sige. Vist os de tre hovedpersoner sammen, f. eks., og pĂ„ arbejde.

   NÄja, det kan ogsÄ vÊre fordi, jeg ikke overskuer en genial mester-plan, som I ligger inde med.

3. 3 Dorph Sep 22nd, 2006 at 11:34 pm

   Tak for kommentarerne, Nanna og Tue. Jeg ved ikke, om vi har en genial mester-plan, det mĂ„ man nĂŠsten hĂ„be for os, for vi kĂžrer altsĂ„ videre i samme skure et par kapitler endnu, inden det lĂŠnge ventede og Ăžnskede lig dukker op. Men det bliver heldigvis meget vĂŠrre, dvs. bedre. Larsen hĂŠnger, indrĂžmmet, fast i et dynd fra sidste bog (han kunne ikke glemme Bodil), og Rohde er virkelig pĂ„ den (HIV blev ‘opdaget’ i 1981 i USA, men smitten blev overfĂžrt mellem mennesker lĂŠnge inden, f.eks. i Afrika) og Anita er jo den nye, sĂ„ det er godt at hĂžre, at hendes historie fĂŠnger. Men vi bruger ikke den krydsklipsteknik gennem hele bogen, det er kun indtil de ‘tre musketerer’ mĂždes omkring gerningsstedet, sĂ„ deres skĂŠbner kan besegles og blive til een… men det mĂ„ I jo ikke hĂžre om endnu.

4. 4 Karoline Sep 25th, 2006 at 10:27 am

   Jeg mĂ„ indrĂžmme, at jeg i “Om et Ăžjblik i himlen” havde svĂŠrt ved at hĂŠnge pĂ„. For meget action, for mange personer, for Ă„ndedrĂŠtsbesvĂŠrede (men spĂŠndende) passager til at kĂŠde det hele sammen.

   Det, som I har gang i her, er helt vildt skidegodt! I tager det bedste fra bind 1 (privatpersonen Bodil og homoseksuelle Rohde) og udbygger det og gĂžr de mere trĂŠge dele af bind 1 spĂŠndende ved at gĂžre Larsens Gerda syg og introducere Anita.
   (Og lige angĂ„ende Anita, sĂ„ ser jeg lige nu for mig “Anna Pihl”, og det kan I jo selv vĂŠlge om I synes er fedt eller trist! Jeg kan desvĂŠrre ikke helt lade vĂŠre at associere. Tror nĂŠppe jeg er den eneste.)

   Men mere af det hele - og jeg sÄ kÞber jeg bogen, selv om jeg ikke lÊngere er Dorph-discipel pÄ Testrup og ikke lÊngere fÞler mig moralsk forpligtet

5. 5 Marie Sep 27th, 2006 at 2:49 pm

   Hej Dorph & Pasternak,

   Tillykke med hjemmesiden, den er cool.

   Selvom Anitas intro vÊkker nysgerrigheden og der umiddelbart er mere ramasjang over Rohdes hÄrdtprÞvede rÞvhul, hÄber jeg ikke at I skriver relationen mellem Larsen og dejlige Bodil ud af historien. Jeg bliver vild med hende hver gang hun dukker op pÄ jeres sider; det var et fantastisk gensyn i jeres nye kap 2.

   Og prolog eller ej, sÄ vil jeg ogsÄ meget gerne hÞre mere til den mavesure obduktionsmand, han er da for fed!

   Hilsen & hyldest
   Marie

6. 6 popo (meget-meget stor fan) Sep 28th, 2006 at 9:39 pm

   Hi Guys,

   FEDT – vi vélter os igen i alt for meget af det gode - MER!

   Men sig mig drenge – er i nogle gange en lille smule dovne eller er det bare mig der ikke har fattet den subtile kitsch i brugen af klichĂ©er?? Enlighten me! (vedlagt et par eksempler fra kapitel 1 – klichĂ©-snask er markeret med KAPITÆLER
)
.

   1. Fed scene – men jeg vil hellere opleve frustrationen end jeg vil have en flad tolkning:

   “Han flĂ„ede alle lĂ„gerne op og fandt den omsider, i bunden af skabet, Noilly Prat’en, og tog den op. Der var klĂŠbet en hvid seddel pĂ„. Han GLOEDE VANTRO pĂ„ den. Ufiltreret ĂŠble. Svanholm, stod der med blĂ„ kuglepen.”

   2. same stuff – giv mig lige lov til at mérke regnen

   “han slog igen, lige pĂ„ SĂžrens forkrampede mund. Han kunne se, at der kom blod fra nĂŠsen eller lĂŠben, og SĂžren sĂ„ pludselig meget bange ud.
   SĂ„ gik han. Ud af vĂŠrelset og ud af lejligheden, ud i den TRØSTESLØSE OKTOBERREGN.”

   3. KANON scene – men hvorfor skal jeg ikke bare have lov at hĂŠnge i mĂ„llĂžst langsomt stigende raseri over denne 70′er kvalmende udĂ„d – smage pĂ„ de smĂ„ detaljer – UDEN tekstningen for de hĂžrehĂŠmmede ”han var rasende (no shit!?)” af al kraft (nĂžjha
.) hamrede han pladen ind i vĂŠggen
.(jeg vil s’gu hellere se en detalje i hvordan pladen prĂŠcist brĂŠkker – flĂŠkker den ogsĂ„ pĂ„ langs? FlĂŠkker den gennem mĂŠrkatet? Er det en sprĂžd lyd – eller rammer den rya-tĂŠppet? Kommer det youghurt pĂ„ ved nedslaget??)

   “Der gik et par lange sekunder, fĂžr det gik op for ham, hvad det var, han hĂžrte og sĂ„ rejste han sig og gik over til grammofonen og stod og gloede pĂ„ pladen, der drejede rundt og rundt.

   Vi voksne kan ogsÄ vÊre bange
   Og synge lange, lange bange sange
   Der er sÄ meget man skal passe pÄ
   Jeg har jo dig, som jeg skal passe pÄ

   Han lĂžftede pickuppen af og tog pladen op og vejede den i hĂ„nden og stod sĂ„ og lĂŠste titlerne pĂ„ Bjarne Jes Hansens sange. Han var i hvert fald ikke bange. HAN VAR RASENDE, OG HAN LØFTEDE ARMEN, OG AF AL KRAFT HAMREDE HAN PLADEN IND I VÆGGEN!”

7. 7 Pasternak Sep 29th, 2006 at 5:28 pm

   KĂŠre Popo

   du kan have ret i at klicheer ikke altid er en dyd, men et enkelt sted mĂ„ man vel have lov, nemlig i krimier, en genre spĂŠndt op med klicheer, det gĂŠlder jo sĂ„ om at dreje dem lidt, sĂ„ de bliver interessante. Jeg mĂ„ give dig at ‘glo vantro’ ikke er af verdenshistorisk originalitet ligesom ‘Han var rasende’ burde fremgĂ„ af sammenhĂŠngen og at udtrykket ‘af al kraft’ fĂ„r en til at spĂŠrre Ăžjnene op, men jeg mener dog at flovseren trĂžsteslĂžs oktoberregn holder fordi det netop er en cremet kliche, et sĂŠtstykke, en kulisse og ikke en ‘beskrivelse’, man skal tro pĂ„ i den forstand. Det er 79 for fanden, det er krise. Det er ikke kun oktober, det regner ogsĂ„, men det er ikke bare en almindelig regn, men en trĂžsteslĂžs og hĂ„blĂžs en.

   Men vi skal nok kigge, ikke vĂŠre for platte eller overforklare (hvilket er meget irriterende!)

   SImon

8. 8 popo (meget-meget stor fan) Sep 29th, 2006 at 6:47 pm

   KĂŠre Simon

   Som hard core fan viger jeg kun for bajonetter….. Jeg tager lĂžftet alvorligt og tyer til det mest effektive vĂ„ben af alle for at sikre Danmarks bedste krimi-par mod sejrens snigende dovenskab:

   ANERKENDELSE……..

   Derfor vedlagt et par hammersaftige Pasternak og Dorph quotes der bĂŠrer den klichĂ©-drivende 70′er krimi-stemning pĂ„ den HYPERGALARFEDE originale mĂ„de (jeg fĂ„r oplevelse pĂ„ oplevelse og detalje pĂ„ detalje uden flad forklarende tekstning) - DET er et niveau der holder BIG time…..

   Stor hilsen

   P

   1.
   En halv forÄrsrulle var strandet med fyldet hÊngende ud i en ordentlig klat remoulade. Han faldt i staver over den. Der var bidmÊrker i rullen, remouladen var blevet hÄrd i kanterne, fed, gul og knortet.
   Som en syg lort.

   2.
   Hun havde sat sig pÄ bÊnken og tog noget i jakkelommen. Det var cigaretterne. RÞd Dunhill. Han tog Princepakken og fiskede en ud simultant.
   Hun sad og faldt i staver med den utĂŠndte cigaret mellem fingrene. Åh, hviskede han ind i det gule gardin. Der gik et minut pĂ„ den mĂ„de, og sĂ„ fandt hun lighteren frem og fik ild pĂ„ den.
   Larsen tÊndte ogsÄ sin, sÄ rÞg de begge to, Bodil pÄ bÊnken, Larsen bag gardinet.

   3.
   - Hee. Ich bin nicht fertig, Mann.
   - Sorry, I can’t do it.
   - Hee. Du muss mich fertigmachen. Den anden pegede bydende pĂ„ det fede pikhovede, der strittede ud i luften. – Nimm mich doch im Mund, Mann. Komma!

   4.
   Preben holdt stadig afstand, men emmen stod ud af ham, bajere og blodskudte Þjne. Han havde sin tjenestepistol stukket ned i bukserne foran, og hÄndjernene hang i bÊltet. Hans brille var holdt sammen over nÊseroden med hÊfteplaster. Han trak luft ind.

   5.

   Der mistede hun orienteringen. Prebens ene hÄnd lynede ind i Þret, og den anden havde fat i hendes hÄndled og svingede hende rundt. Hun bankede ind i dÞrkarmen og forsatte ind i kÞkkenet, han fejede hende derind. Hun mÄtte give slip pÄ Jacob, der skreg og lÞb over i hjÞrnet. Hun rÞg ind i kÞkkenbordet, slog underlivet ind i bordpladen og knÊet ind i bordbenet. Preben lukkede hÄnden om hendes nakke og maste hovedet ned i voksdugen.
   - Du gÄr ingen steder.

   6.

   Der gik et par lange sekunder, fÞr det gik op for ham, hvad det var, han hÞrte og sÄ rejste han sig og gik over til grammofonen og stod og gloede pÄ pladen, der drejede rundt og rundt.

   Vi voksne kan ogsÄ vÊre bange
   Og synge lange, lange bange sange
   Der er sÄ meget man skal passe pÄ
   Jeg har jo dig, som jeg skal passe pÄ

Skriv en kommentar