Her kommer de gode, og tak for dem - og for at vi må bringe dem her, og tak Daniel Robert Andersen, Tanya Helene Christensen, Jonatan Leer, Vibeke Dahl Egeskov og til dig Kathrine og også til dig Anders Gudmundsson for at vi må bringe dem. Og tak for at I kan lide den, og på tabellen kan vi med glæde notere os, at der var fem, der ikke kunne lide, men seks, der kan.
De kommer her:

1.
Krimiduo med store armbevægelser
Christian Dorph og Simon Pasternak
Om et øjeblik i himlen
Gyldendal, 475 sider
Daniel Robert Andersen

1970’ernes København danner rammen om en af de mest ambitiøse og absolut bedste danske krimier i de seneste år.

Farverige celebriteter, gudeskønne kvinder, skinsyge mænd, rabiate kommunister, selvhøjtidelige avantgardekunstnere, lyssky pornoproducenter, hårdkogte håndlangere, sadistiske bøsser, desperate narkomaner og korrupte betjente. Om et øjeblik i himlen har alle de kulørte karakterer, et krimihjerte kan begære, og mere til. Der er – heldigvis – ikke sparet på krudtet, og ud over det levende og vidtspændende persongalleri byder romanen på bloddryppende action og en fantastisk dragende historie over 500 intense sider, som man grådigt kaster sig igennem.

Kriminalassistenterne Ole Larsen og Erik Rohde får deres sag for, da de bliver sat til at opklare mordet på kendisparret Ellen og Steen Bang og deres lille datter. Ledetrådene peger i flere forskellige retninger. Jalousi, politiske stridigheder, misundelse eller kold business? Det skorter ikke på motiver til drabene, og antallet af mistænkte er stort. Usædvanligt stort, faktisk. Men langsomt får de to politifolk oprullet sagen, og som det sig hør og bør, er løsningen på gåden både pinligt åbenlys og fuldstændigt uforudsigelig.

Makkerparret Christian Dorph og Simon Pasternak står bag romanen, som er det første håndgribelige resultat af deres samarbejde. Men de to forfattere har varslet mere fra deres hånd, og man kan godt begynde at glæde sig til efteråret 2007, hvor efterfølgeren gerne skulle dukke op hos boghandleren.

Romanen rammer i dialogerne den særegne 70’er-jargon udmærket, mens sproget generelt er overraskende ukunstlet og en anelse fladt – ikke mindst i betragtning af at Christian Dorph jo tidligere har givet den som virtuos ordgøgler i bl.a. digtsamlingen Popcorn (2000). Det virker dog som en korrekt disposition at søge det klare og direkte udtryk og lade sine sprogblomster vokse andre steder.

Der ligger utvivlsomt et kæmpe research-arbejde bag Om et øjeblik i himlen, som får romanens troværdighed til at havne helt deroppe, hvor man falder bagover i benovelse. På imponerende vis ender romanen med ikke blot at levere en krimihistorie i international klasse, men også at give et gedigent portræt af 70’ernes København. Hårdt arbejde og åbenlys fortælleglæde har givet bonus i form af en velfriseret og umådelig indbydende kriminalroman, som nok skal tilfredsstille selv de mest krævende læsere.

2.
Om et Øjeblik i Himlen.
Kriminalroman af Christian Dorph og Simon Pasternak.
Anmeldelse af Tanya Helene Christensen

Skræmmende spændende læsning.
Den virker en smule prætentiøs når man tager den i hånden. 474 sider og et plot sat i 1975. En dansk kriminalroman, tænker man. Hvor spændende kan det blive her i vores lille gyldne fuglebur af en land? Men Om et Øjeblik i Himlen formår at overgå alle forventninger – den er simpelthen en nervepirrende fornøjelse fra start til slut.

Om et øjeblik i himlen præsenterer os for en mordgåde. Det mondæne ægtepar Bang, med tilknytning til yderligtgående venstrefløjsgrupper findes sammen med deres lille datter brutalt myrdet i deres Hellerupvilla. Ved første øjekast ligner det et rovmord, men hurtigt væves vi ind i et komplekst net af politik, sex, vold, kunst besættelse og magt. Bogen vækker 70’erne til live, og København vendes på vrangen og viser sine værste sider frem mens hovedpersonerne, politfolkene Larsen og Rohde graver sig gennem lag efter lag. Fra Baader-Meinhof til Simon Spies og tilbage igen. Langsomt men snedigt omklamrer sagen betjentene, indtil de, ganske som vi, intet valg har tilbage end at gå planken ud.

Det, der bringer bogen frem i den bedste liga, er dens evne til at balancere sit plot, at holde spændingen uden af give slutningen væk, samtidig med dens medrivende og personlige fremstilling af de to politimænd, hvis sjæle påvirkes mere og mere som handlingen skrider frem. Alt har sin pris, også sandheden synes bogen af postulere og selvom slutningen ikke skal afsløres her, lader den kuldegysninger og en farlig fascination tilbage hos sin læser.

Strukturen i bogen krydses flot mellem den løbende efterforskning og referater af afhøringer. Referencer til Othello, tidens politiske tendenser, den seksuelle frigørelse og tyske terrorfraktioner sammensmeltes og kapitlernes korte opbygning får læsningen af den ellers kraftige bog til at virke legende let – hvis man da ikke taber pusten. Undertiden bliver plottet nemlig så indviklet man er nødt til at stoppe op og lade brikkerne falde på plads. Bogens persongallleri er enormt og vi ledes løbende ind i diverse bllindgyder uden det dog på nogen måde bliver kedeligt.

Enkelte karakterer som førnævnte Spies er taget ud fra virkelighedens verden. Andre refererer måske til virkelige karakterer. Er ægteparret Bang måske i virkeligheden et alias for Margit og Erik Brandt?, 70’ernes ukronede modepar? Dorph har afsløret at en enkelt karakter var inspireret af Jørgen Leth – måske er det filmmanden Lapinsky eller kunstneren Bonnard – en lettere skræmmende tanke, men hvorfor skal ikke afsløres her. Lad det blot stå som et ekstra krydderi når bogen læses.

I en tid hvor CSI fylder de danske tv skærme flere gange om ugen er det rart at se et eksempel på at dansk litteratur kan matche og endda overgå de amerikanske skildringer af vold, dekadence og tabte sjæle. Om et Øjebllik i Himlen er en fremragende krimi. En fortsættelse er allerede undervejs og forventes udgivet næste år. Herfra kan vi kun glæde os.

3.
Fuld skrue på 70’erne
Af Jonatan Leer
Sex, løgn og videofilm er nøgleordene i ny, kulørt krimi.
Kriminalromanen er ved at blive en avanceret størrelse, der anvendes til mangt og meget. Det hyggelige engelske mord, som vi kender det fra Agatha Christie og Canon Doyle, er for længst blevet erstattet af mere komplekse (og mere uhyggelige) historier. Kriminalgåden er ofte blevet et skalkeskjul for bøgernes egentlige ærinde. Som f.eks. hos det svenske makkerpar Sjöwall og Wahlöö, der brugte krimiformen til at lave en gennemgribende kritik af deres samtid.
Den nye debutkrimi med den poetiske titel Om et øjeblik i himlen er ligeledes skrevet af et makkerpar, nemlig Christian Dorph og Simon Pasternak. De synes også, at ville mere end blot fortælle en spændende mordgåde. Tiden er skruet tilbage til Sjöwall og Wahlöös 70’ere, dog ikke i Sverige, men i Danmark, der flyder med porno og kommunisme. Vi følger de to kriminalbetjente Erik Rohde og Ole Larsen under deres forsøg på at opklare det brutale drab på en salonkommunistisk tv-vært, der er fundet skudt sammen med sin kone og parrets unge datter i deres raserede hjem.
Opklaringen fører de to betjente på en dramatisk rundfart i alle 70’ernes obskure afkroge: lige fra maoistiske kollektiver over den avantgardistiske filmscene til det brutale pornomiljø. Naturligvis er historien også viklet ind i både koldkrigsintriger og røverhistorier fra nazistiske KZ-lejre. De to betjente, der i starten forekommer reaktionære og mavesure, gennemgår i løbet af deres brogede odyssé en udvikling og åbnes mod den seksuelle frigørelse, de møder i mangfoldige udformninger.
Romanen sparer ikke på virkemidlerne. Vi får også alle tænkelige effekter og klichéfyldte tricks serveret i dette 70’ernes freakshow. Forfatternes projekt om at blande historieskrivning og krimigenren mislykkes dobbelt. Dels får man et alt for mærkeligt indtryk af dette ellers meget spændende årti, beskrivelsen forekommer simpelthen for overdrevet til at være troværdigt. Dels skuffes man over de mærkelige blindgyder i mordgåde og sidder tilbage med en underlig fad smag i munden, da mysteriet endeligt opklares.
Der er dog flere glimrende passager, hvor det gode tempo skaber flow og der opbygges fine stemningsbilleder af København efter 1968. Men som så mange andre moderne krimier vil Om et øjeblik i himlen simpelthen for meget og formår derfor ikke gå i dybden med noget. Det er der for mange forskellige miljøer og personer til. Hvis de to forfatter blot havde koncentreret sig om et miljø, kunne bogen nok have fremstået mere tilfredsstillende. I stedet for får man et overfladisk vue over frigørelsens årti, der efterlader for mange løse ender og for lidt substans.

4.
Sex, løgn og smalfilm
Velkomponeret murstenskrimi med psykologisk dybde og præcise miljøskildringer fra makkerparret Dorph og Pasternak.

Af Vibeke Dahl Egeskov
Hvordan opklarede man forbrydelser, før der var noget, der hed mobiltelefoner, GPS og DNA-profiler?
Med masser af smøger, sort kaffe og en hel del selvransagelse!

Om et øjeblik i himlen foregår i 1970’ernes Danmark, hvor ægteparret Steen og Ellen Bang samt deres lille datter findes brutalt myrdet i familiens velhavervilla. Mordofrene er glamourøse celebrities med forbindelser til det kommunistiske miljø, men det politiske spor er blot ét blandt mange i den indviklede forbrydelse. Også penge, sex, forretningssvindel, Shakespeares Othello og en forsvunden smalfilm med Ellen Bang er vigtige brikker.

I centrum af opklaringen står kriminalassistenterne Ole Larsen og Erik Rohde. Denne kæderygende og kaffedrikkende duo er et effektivt valg som billede på to generationers forsøg på at finde sig til rette med oprørstidens efterdønninger. De to politimænd tilhører vidt forskellige sociale og kulturelle miljøer, og det giver ekstra nuancer til de mentale og følelsesmæssige afkroge, som efterforskningen bringer dem ud i.

Krimien formidles med teknisk snilde, idet efterforskningens omstændelige fremadskriden krydsklippes med afhøringer af de tiltalte i sagen. En vekslen i tid og tempo, som er absolut nødvendig for at fastholde læserens interesse gennem romanens mange sider. Det kræver dog samtidig et velfungerende indre kompas ikke at miste orienteringen i efterforskningens labyrint af handlingstråde og personer, der dukker op, forsvinder og vender tilbage med kortere eller længere mellemrum.
De mange blindgyder og afveje betyder, at spændingsniveauet er noget ujævnt, men dette er heller ikke en krimi, der udelukkende læses for en afsløring af ”who done it”.
I stedet bliver skildringerne af tiden og miljøet, samt politifolkenes identitetskriser, lige så vigtige og spændende som selve opklaringen af mordet. Det er sammenvævningen af disse forskellige elementer, der giver krimien litterær kvalitet samt en elegant afslutning; det afgørende bevis findes bag spørgsmålet ”hvem er du?” og svaret kræver store personlige ofre.

Om et øjeblik i himlen er første samarbejde mellem forfatterne Christian Dorph og Simon Pasternak. Der er mere på vej fra makkerparret i efteråret 2007 – og det er ikke et øjeblik for tidligt!
Christian Dorph og Simon Pasternak: Om et øjeblik i himlen. 474 sider. 299 kr. Gyldendal 2005

5.
Endelig!
Af Katrine Mathilde Bech Hansen

Endelig en dansk krimi, som tør boltre sig i egen genre. Uden omsvøb og centreret omkring et spændingsmættet plot, præsenterer Om et øjeblik i himlen 70’ernes rådne sider, ikke kun i København og omegn, men også med tråde ud til den internationale terrorisme.

Duo debut
Christian Dorph og Simon Pasternak debuterer som makkerpar med en stort anlagt fortælling, der emmer af viden om tidsperioden og et persongalleri, som afslører en smittende nysgerrighed for menneskets kringelkroge. Elegant cruiser de mellem internationale terrorbegivenheder og politiske spekulationer, Københavns politi- og pornomiljø, jetsettets forlorenhed og enkeltindividers helt private dilemmaer. Der er kræset om detaljerne hele vejen rundt!

Forviklingernes fangeleg
Erik Rohde og Ole Larsen er romanens operative makkerpar, der, med hver deres knasende familieforhold, bliver sat på sagen om at opklare de grove mord på den smukke og eftertragtede Ellen Bang, hendes mand Steen Bang og deres datter. Året er 1975 og Stockholm har lige gennemlevet en yderst blodig gidseltagning, da mordene begås. På grund af parrets celebre status får sagen ekstra meget opmærksomhed af den sensationslystne presse og de to kriminalbetjente får hurtigt nok at se til. Det vrimler med spor, både til ind- og udland og blindgyderne synes endeløse. Dog peger flere spor hen imod en bestemt film med Ellen, og hendes søster Bodil Jørgensen leger listigt med Larsen ud fra sin helt egen dagsorden.

Intet er hvad det giver sig ud for at være og selv inde bag murerne på politigården skal Rohde og Larsen navigere rundt mellem bureaukratiske fjolser, nævenyttige kollegaer og forældede efterforskningsmetoder. Undervejs bliver de begge også tvunget til at opklare visse indestængte lyster i dem selv, hvilket behændigt samler trådene og giver et fint billede på frigørelsens pris.

Ofte betales indsigter med vold og volden i romanen er meget grov. Netop derfor står dens meningsløshed ekstra klart frem. Der gemmer sig ingen kære mor i Om et øjeblik i himlen, hvilket forstærker plottet og den tidsramme det er sat i. Derudover forfærder, forarger og forundrer det også.

Over sundet
”Så siger jeg X. X som i Marx.” Og tja, når nu Dorph og Pasternak selv indleder med en hilsen til det svenske krimimakkerpar Sjövall og Wahlö, hvis sidste roman ud af ti udkom i 1975, så er der vel ikke andet for, end blot at glæde sig til fortsættelsen af anmeldte sag; kom endelig med den!

Fortidens synder

Christian Dorph og Simon Pasternaks debut som forfatterduo er en mordgåde, der både leverer det, en krimi skal, og samtidig succesfuldt rækker ud over genrens konventioner.

6.
Af Anders Gudmundsson
København, april 1975. High-society parret, Steen og Ellen Bang samt deres lille datter, Elise, bliver fundet brutalt myrdet i deres liebhaverbolig. Ole Larsen, panser af den gamle skole, og den unge og følsomme Erik Rohde bliver sat på sagen, der umiddelbart ligner et simpelt indbrud, som er løbet af sporet. Men på bedste krimimanér viser sagen sig både at være langt mere kompliceret end først antaget og at få store personlige konsekvenser for de to politimænd.

Romanen er på hele 474 sider, men formår alligevel at holde tempoet højt. Det er muligt takket være et spraglet og omfattende persongalleri af jetsettere, folk fra den kriminelle underverden, venstrefløjsaktivister, den russiske efterretningstjeneste og sågar en psykisk syg, pensioneret cirkusklovn. Den eneste fællesnævner er, at de alle tilsyneladende har haft et motiv til at gøre det af med parret.
De mange navne og alle deres indbyrdes relationer kan være svære at finde rundt i. Men det vejes op af, at De herrer Dorph & Pasternak er gode til at gøre både hoved og- bipersonerne genkendelige og interessante, samt at de samtidig er pædagogiske nok til at føre læseren ajour, når han er ved at fare vild.

Om et øjeblik i himlens største force ligger dog i dens fortrinlige tidsbillede. Romanen foregår som sagt i midten af 1970’erne, hvilket ikke kun bruges som nostalgisk kulisse med trestjernet spegepølse og udsyrede hippier, men faktisk er helt centralt for historien. Efterhånden som mordgåden optrævles bliver læseren elegant ført igennem venstrefløjens hidsige interne slagsmål i skyggen af den Kolde Krig og RAFs blodsudgydelser syd for grænsen. Den samfundskommenterende vinkel giver krimien ekstra gods, uden at være et sidespor. ”Who dunnit?” er ikke altid nok til at holde rutinerede krimientusiaster vågne og det er forfatterne velsignet bevidste om.

Der er dog nogle digressioner som irriterer; længere udredninger af popkunstneren Yves Kleins kunstpoetik og Shakespeares Othello, dukker pludselig op ud af ingenting. De fungerer begge godt nok som små hints til læserens eget opklaringsarbejde, men der er noget sært påklistret over de højtravende referencer, der valser sært ud af takt med resten af bogens jordbundne tone.
Og Apropos… Sproget er generelt solidt, men den heftige brug af stendøde floskler som ”der var så stille, at man kunne høre en knappenål falde på gulvet” er simpelthen for slapt.

Det ændrer dog ikke på, at Dorph og Pasternak har begået en spændende og vedkommende roman, som vil være lidt mere end bare en krimi, og som er god til det.

Christian Dorph & Simon Pasternak; Om et øjeblik i himlen, Gyldendal, 474 sider.