Copenhagen noir. Et battle
Skrevet af Pasternak 1/05/08 i Copenhagen NoirChristian og jeg - vi indrømmer det - er gået i stå med Dark Lady. For øjeblikket diskuterer vi om showdown i den historie, vi ikke har endnu, skal udspille sig på Møn eller på Ebberødgård - med Beirut eller Øland som dark horses. Jeg synes det er enkelt. Ebberødgård, selvfølgelig, vi skal nemlig have en højtbegavet asperger, der er fejlplaceret blandt downs på EG med, men Christian er en stædig fanden. Så i stedet at sidde og potte i det, kan vi lige så godt foretage os noget fornuftigt.
People’s Press har bestilt en kriminovelle, der skal udkomme bÃ¥de pÃ¥ dansk og pÃ¥ amerikansk (og hvem kan lige stÃ¥ for det), og hvorfor ikke prygle den frem her. Alle tanker - gode som dÃ¥rlige, skæg og snot - skal foregÃ¥ her pÃ¥ siden, elelrs er det ikke sjovt.
Jeg lægger ud med et sæt ideer, som så kan få fingeren:
Man kunne tage udgangspunkt i to klassikere - Stig Dagermans novelle, hvor man følger en lastbilchauffør og en lille pige indtil kollisionen. Den kombineret med Rulfos benhÃ¥rde novelle “manden”, hvor en mand følger efter en morder gennem en stenhÃ¥rd mexikansk slette for at plante macheten i hovedet pÃ¥ ham til sidst.
Altså: Vi skal have to synspunkter. Morder og offer i dobbeltløb indtil drabet.
Novellen skal foregå i nutiden, ikke mere historisk ævl fra os lige nu.
Novellen skal foregå på Vesterbro (hvor ellers?). Lokaliteter kunne være: Hawai Bio (nu Playhouse - hvor bovlamt!) - bordel og pornobiograf, En lejlighed overfor.
Morder: Polsk lejemorder - kunne hedder Zbiegniew.
Offer: Bortløbet polsk luder - kunne hedde Maria, der gemmer sig hos venlig og enlig dansk mand og sidder og ryster i hans lejlighed efter at have scoret håndlangerabduls rulle kontanter og være skredet.
Forløb: Vi følger morderen fra han fÃ¥r opkaldet til han skærer hende op med sin grimme kniv og smadrer kæben pÃ¥ hende. Vi følger Maria fra hun opsøger den venlige mand til hun flygter og lægegr planer og gør smÃ¥ ting (tør hun hente cigaretter i SevenElven?). Til begge skal der være dagens rutiner - for morderen: skaffe østarbejdertilladelse, rejse i danskregistreret stjÃ¥let bil, ombord pÃ¥ færge, snyde sig ind i kollektivet under Marias lejlighed (I’m one of Sorens Friends. From Poland, yes, hvor han kan holde øje med opgangen. Hende: smøgtrængende, hendes planer for fremtiden, en stump erindring. Flemming har kun villet beholde en dag. Hans søn pÃ¥ fem kommer til børnefødselsdag dagen efter og gaven stÃ¥r pÃ¥ bordet - en fin brandbil.
Indramning. Zbiegniew skal til mafiafest. Den polske boss barnebarn har fødselsdag og han har ikke fået købt en gave - og han ved at Oleg bliver herresur, hvis den ikke er stor. Og nu kan han ikke nå det.
Og selvfølgelig: efter at have smadret Maria og Flemming, da han kommer hjem, snupper han gave og er den der smuttet tilbage til Lodz.
Hvasså?
13 kommentarer til “Copenhagen noir. Et battle”
Skriv en kommentar
Jeg ville jo helst have skudt din ide ned og have foreslÃ¥et noget andet, men faktisk er den jo udmærket. AltsÃ¥ et forudsigeligt mord med dobbelt synsvinkel og to triste polakker. Det duer alligevel ikke med plot og opklaring til sÃ¥dan et bette format. Jeg havde en tilsvarende ide, engang jeg ville skrive nogle kriminoveller, om en stor trist østeuropæisk lejemorder, der kommer til Kbh. pÃ¥ sit sidste job. Jeg tror, vores novelle skal spændes ud mellem almindeligheder og drømme: pÃ¥ den ene side smøgtrang, røvkløe, overspringshandlinger, spille enarmet tyveknægt pÃ¥ værtshus, spise hotdog uden serviet og fÃ¥ ketchup pÃ¥ jakken osv., smÃ¥ dumme ritualer og stille banale replikker mellem Flemming og Maria - og sÃ¥ pÃ¥ den anden side personernes drømme. Zbiegniew sparer sammen til et kurbadehotel i Jelenia Góra, Maria vil til Amerika, hvor hun har nogle fjerne slægtninge (engang ville hun have været skuespiller), Flemming vil bare vise Maria sin kolonihave pÃ¥ Amager og hÃ¥ber i sit stille sind, at hun kan se skønheden der (hvad skal man i Amerika, nÃ¥r man kan tage ud til et paradis pÃ¥ Amager med 5′eren?). Osv. Eller bliver det for tykt? I mit hoved er det forÃ¥r og solskin (det kan evt. regne i Lodz, inden han tager afsted), men det duer ikke med blege polakker i pisregn, der skal være det lille hÃ¥b.
Eller?
Polsk røvkløe er godt. Man kunne måske drive den så langt, at vi prøver at nå uden om det kriminelle og fokuserer - som du skriver - på det hverdagsagtige, røvkløe, drømme - og lade volden være noget der er uden for teksten. F.eks. kunne det måske være intereesant ikke at beskrive selve drabet, men lade hende åbne døren og følge hans første bevægelse. Næste klip: hendes svindende bevidsthed. Han der står i det næste værelse, ved køleskabet for at se om der er noget at æde og han opdager, at hans frakke er overstænket (han husker ikke hun blødte, f.eks.) - og evt. slutte novellen med en gerningsstedsundersøgelse, evt. sakse den ind i selve forløbet.
Novellen må være 6000-9000 ord, hvor mange tegn er det? Er det sådan cirka 30.000 - 45.000? Hvor mange skift kan man have, hvor mange gange kan vi se hver person for at det virker? Hvis vi har 15-22 sider og hver scene skal være 1½ side som i AR for at virke giver det 6-7 afsnit pr. person.
Køber du antivoldspakken? Og skal vi til at skrive synopsis?
Jeg er med på at lave den uden vold, eller lave noget før og efter og omkring drabet, men jeg ved ikke, om en gerningsstedsundersøgelse vil virke for plantet. På den anden side har vi talt om at arbejde mere dokumentarisk, så lad os se, om det fungerer. Men så skal det være sådan en tør beskrivelse af lejligheden efter drabet med en væltet standerlampe og et par fingeraftryk på køleskabslågen og lidt blodstænkt her og der osv., men uden beskrivelse af liget/ligene (skulle de begge dø, altså Maria og Flemming), som er fjernet på det her tidspunkt. ikke?
Jo, lad os lave den synops, evt. afsnit for afsnit, tager du det første spadestik, Simon?
Ja, jeg kan prøve. Jeg tror, vi skal prøve alle vores lurendrejertricks af - og køre et dokumentarisk spor gennem novellen. Vi bliver nødt til at opfinde en ny måde at skrive på, hvis vi ikke - nu skal jeg nok lade være med at tale mere om blokering i forhold til den løveklippede hævner - skal falde i seriefælden og lave den samme bog hver gang med de samme fortællere og cliffhangers. Der skla SKE noget formelt. Og her kunne et dokuspor - både afhøringer og andre dokumenter - være en ny stemme. Alt det - inkl. de billeder, du ikke er så vild med, men jeg synes stadig fotos holder hele vejen - kan ikke være i en novelle. Men noget af det.
Altså: Første klip: fragmenter af enten en gerningsstedsundersøgelse - ligenes placering, blodspor, kort rekonstruktion af gerningsmandens gang: Først et direkte angreb i døren mod kvinden, derefter kamp, væltede lamper etc. i entreen, slæbespor ind i stuen, mere stump vold. Derefter død mand på toilettet. Dette skal være skrevet kort, koncist og politiagtigt, måske i punktform, som noter. Enten det eller en rapport over sikrede spor - knoglefragmenter, blodspor på lampe, fotos af vægge, et åbnet glas polske saltagurker med blodige fingeraftryk vi ved jo, at polske hitmænd ikke kan holde sig fra dem, hvis de finder dem). Noget i den stil. ALtså: Første klip, kun en halv side - med politirapport på den ene eller anden anden måde, og så kan resten af novellen være tilbagespoling, hvor vi lærer de tre at kende. Hvad siger du til det?
polsk pimp med luder er samme kombi som i Pusher III, så hvad med en yoruba- igala- eller edo-pimp fra Nigeria iført nyeste player-tøj med sin petite Maria (mødte tre stks nede på gaden foran restaurant Tokyo efter Pasternaks fest), med mindre tidsalderen stadig er 80erne? angående Ebberødgård blev den omdøbt til Svaneparken i slut-70erne, fordi en Ebbe var blevet folkeeje. måske en titel, Dark Schwan/Svanepigen/Schwan Lady?
Kære Jens Jacob
nu synes jeg Pusher III er en gylden og fantastisk film, og det kan være det er det der er problemet (Frank Esmann)! Jeg husker det godt nok som en polsk luder, hvilket måske er en dårlig ting for os, men en albansk (!) alfons. Den er måske lidt hårtrukken, o.k., men skal der være kvoter på polske prostituerede i dk-litteratur? Jeg kan selvfølgelig godt se, hvad du mener, der er bare et eller andet trøstesløst ved Polen, noget usundt og blegt og dårlige tænder, som er svært at stå for. Og så kan jeg ikke edo. De baltiske lande er skamredet hvad angår trafficking, Ungarn måske.
Med EbberødgÃ¥rd har du ret, men man kaldte det stadig EbberødgÃ¥rd op i 80′erne, gjorde man ikke? Man lavede i øvrigt som ekstra udbygning til EG/SP, noget der hed børnebyen til handicappede og udviklingshæmmede børn. Men sÃ¥ opgav man efter et par Ã¥r tanken og de unge downs etc. flyttede i kollektiver. SÃ¥ nu bor der kun midaldrende og ældre handicappede i børnebyen. Tænk hvor trist: En masse børneudstyr, banjo, ukulele, triangel, perleplader og børnevæve og sÃ¥ en masse gamle mennesker.
Ahr, fuck JJ - vi må finde et andet land.
ALt godt.
Det med børnebyen er fantastisk, det har jeg aldrig hørt om, lyder som vildt stof.
Pusher PS: så vidt jeg husker er det en polak, der vil sælge en polsk pige, albanerne er mellemmænd og første kunde er en dansk bordelmutter, der takker nej, hvorpå situationen udvikler sig og Slatko Buric starter med at hugge polakken ned, fordi han mishandler pigen, og så får albaneren en tur med hammeren, da han kommer tilbage osv osv - mærkelig film, egentlig
Polsk PS: jeg har aldrig været i Polen, og min forestilling om landet er en blanding af østblok-deroute, sure miner og Kiezlovski, og så klassisk polsk elegance og overlegenhed, polsk adelsfrue med sønnen Tadzo hos T.Mann; polske pionerer på min lejr i USSR, der fik lov at gå i egen uniform og havde medbragt LP´er med polsk rockmusik til lejrdiskoteket, mens Rock var forbudt i sovjet; smarte Warzjawa-borgere i Singer´s Shosha. Men nej, der er ikke for mange polske ludere i dansk litteratur, og næsten intet Polen heller.
Ebbe PS: har de staveplader i børnebyen? okkulte muligheder!
“Det duer alligevel ikke med plot og opklaring til sÃ¥dan et bette format.”
Må jeg minde om, at KONGEN af alle krimiforfattere, Dashiell Hammett, skrev sine bedste ting som noveller? Og der er kraftedme plot for alle pengene. Et uddrag fra Fly Paper, en af mine favoritter. Vi møder Sue, bortløben datter, og Hymie, smågangster med maskinpistol, i New York:
“Three or four months after Sue went to live with Hymie he made what looked like a promising connection with the first of the crew that came into New York from Chicago to organize the city on the western scale. But the boys from Chi didn’t want Hymie; they wanted the Thompson. When he showed it to them, as the big item in his application for employment, they shot holes in the top of Hymie’s head and went away with the gun.
Sue Hambleton buried Hymie, had a couple of lonely weeks in which she hocked a ring to eat, and then got a job as a hostess in a speakeasy run by a Greek named Vassos.”
I skal bare holde tempoet højt, drenge! Målet må være at skrive en hel roman på ti sider. Med falske spor og kærlighedsintriger og kynisme og det hele.
Tue! Jeg tror, du fangede mig/os i et forkølet og ubevidst ønske om at ville skrive en lille lækker litterær novelle om dødens uundgåelighed og tilværelsens ulidelige gemenhed osv. uden for meget røgslør og blå briller. Men det holder jo ikke. Vi er nødt til at give den fuld gaspedal med sære personager og mystiske telefonopkald og konkurrende gangsterkarteller etc., så onkel morfar fra krimiakademiet igen kan sidde med piben og sige, at der altså er for meget med, drenge. Men derfor kan vi jo godt sende en hitman afsted fra Polen til at ordne en luder. Fedt Hammett-citat .
Simon og Jens Jacob, hvad er det med jer? Hvorfor ved I så meget om Ebberødgård?
Min bedre halvdel arbejdede pÃ¥ Ebberødgaard midt i firserne, og kaldte det Svaneparken men mÃ¥tte altid bagefter sige Ebberødgaard, fordi ingen vidste hvad svaneparken var …
det var altså computeren der gentog det gamle link!!!
Kære Knejte, nu mÃ¥ I holde. Det mest slatne krimiprosa, der findes er da Hammett-pasticher, kun overgÃ¥et af Chandlerpasticher. Godt citat, Tue, men “Dames are simple. I never met one that didn’t understand a slap on the mouth or a slug of a .45.” er jo allerede en vits hos Woody Allen. Men ud over det, selvfølgelig har du ret, Hammets noveller i hvert fald dem jeg har læst er ekstremt, næsten overplottede. Der hvor Hammett er interessant - ud over at han er et genial plotmager (jeg undrer mig stadig over plottet i The Maltese Falcon) - synes jeg er i hans forhold til vold, der er mere end hÃ¥rdkogt, den er stenhÃ¥rd, han beskriver en slÃ¥skamp sÃ¥ henslængt som en beskrivelsen af en skulptur, uden empati/overophedning - bare en arm der, en næve der en kæbe der, et fald ud af vinduet der. Og det ville være sjovt at arbejde med volden her, for det kan vi ærlig talt ikke finde ud af. Ikke at se volden, men følgerne af den. Og hvis jeg skal være ærlig er vores problem ikke overbroderede og elefantiske plots, men nogle andre greb - vold, brug af dokumenter - forhold mellem varmt og koldt, som Jørgen L. ville sige. hvordan fÃ¥ varm synsvinkelbÃ¥ret det gør ondt pÃ¥ mig prosa spille med gerningsstedsrapporter, hvordan fÃ¥ hverdag til at spille med ekstrem vold. Og C - ingen skarpe damer, der siger “I can never get a zipper to close. Maybe that stands for something. What do you think.” Beklager - men lad os finde pÃ¥ noget andet sÃ¥.
Og Pia, med Ebberødgaard var det også min fornemmelse, Svaneparken gik ikke. Og C - EG holder da.
Der var vist ingen, der sagde (tror jeg), at vi skal skrive præcis som Hammett med chauvinistiske vitser og det hele (eller det kunne måske netop være en ide at lade den polske lejemorder sige og mene nogle pinligt dumme ting om kvinder(?)), men der er noget andet, man kan lære af ham, Hammett altså - det med vold er jeg meget enig i, og det skal vi have styr på! - nemlig den stumme lakoniske måde han fører sine personerne rundt på: så kører de i taxa, så får de nogle på hovedet, så giver de selv en øretæve, så glemmer de en hat med vilje - og først bagefter får man at vide, hvad det gik ud på. Altså køre stumfilm og tør reportagestil. Bortset fra det har du helt ret, vi skal ikke have flere spor, koncepter og numre pumpet ind i den novelle, men arbejde videre med de ideer, vi har, som du skitserede.