Drengene bliver interviewet i Weekendavisen i denne uge, og Simon siger alle de klog-sjove ting, og jeg har sĂĄ de onde replikker om Wivel og Heretica (den gamle good cop, bad cop rutine kører igen). Men det vigtigste er, at vi fĂĄr noget closure pĂĄ den lidt mærkelige debat, der har kørt (mere eller mindre) siden vores bog udkom i oktober, og vi fĂĄr sagt sĂĄdan cirka, hvad vi mener, bl.a. at vi synes, det er noget fis med det her ‘taleforbud’ angĂĄende Wivels naziflirt. Vi er jo ikke gĂĄet efter manden her, men sagen, som er god historie bĂĄde pĂĄ den ene og den anden mĂĄde. Og den bliver bestemt ikke dĂĄrligere af alt det her hemmelighedskræmmeri og tabu. Men ellers er vores bog ikke en nøgleroman, det har vi vist sagt 7, 8 gange (hvad er det nu med ting, man gentager??). Herefter mĂĄ vi bare vente til næste gang bøtten vendes, og vi fĂĄr Pilgaards dokumentariske version af sagen, som jeg har hørt fra hans egen mund vil udkomme engang næste ĂĄr, og hvor han har erstattet de lukkede Wivel-arkiver med ĂĄbentmundede døende og næste døende gamlinge, som vil give os det store flerstemmige portræt af Ringens fem kernemedlemmer (lyder næste som en Blekingegadebande), og der er vist et eller andet for Wivel formildende, har jeg hørt (og nu har jeg muligvis talt over mig, men skidt med det, sĂĄ var Pilgaard heller ikke mere meddelsom).
Det andet, jeg ville sige, er, at vi er solgt til Norge. Det blev afgjort endelig torsdag, hvor det store fine forlag Cappelen slog til. Heja for det.