Anita Brask Rasmussens glimrende HÃ¥nden over Ole udkom i dag, og vi fik lov til at læse med og kommentere den pÃ¥ Informations debatsider. De fleste anmeldere (bortset fra Johs. H. Christensen i JP, der blindt forsvarer Wivel) taler pænt om bogen, men bagatelliserer sagen. Tezlaff i Pol. og Johs. H. kører i cirka samme rille som Rifbjerg m.fl.: der er ikke noget at komme efter, ikke noget at lære af det, det er en privat historie, andres snavs, som vi ikke skal blande os i, motivet er at hævne sig pÃ¥ manden osv. Arne Hardis i Inf. er anderledes klar i mælet: ‘At afsløringerne af Wivels fortid skulle have med dagens højre og venstre eller med svinske og hadefulde budbringere at gøre er en fattig og jammerlig analyse. Wivels dybeste tragedie har jo ikke været engagementet i Ringen, men hÃ¥ndteringen af hemmeligheden gennem et langt liv.” Ja, netop. Og netop derfor synes jeg, at de, der forsvarer Wivel, har en meget dÃ¥rlig sag, og det gælder sÃ¥vel Bente Hansen, Rifbjerg og Brostrøm, som de nævnte anmeldere. For hvad er det egentlig, de forsvarer ham imod? Der er jo ingen - som ABR uforfærdet konstaterer - der har pÃ¥stÃ¥et, at Wivel var nazist, mens mange har travlt med at sige, at han ikke var det. Og hvem skulle have behov for at hævne sig? Højrefløjen? Hunosøe pga. en eller anden tvist med Wivel i Det Danske sprog og Litteraturselskab? Helt ærlig! Og hvem kan i dag have ondt af, at Wivel sad i Russell-tribunalet og Algier-komiteen?? Nej. Det handler om endnu engang at tysse og dysse sagen ned og at sige fy fy skamme til de formastelige. Men faktisk har det jo haft den modsatte effekt. Og til dem, der bagatelliserer: Ole Wivel gik over stregen, da han pressede Erik Johansen til omstemme sig og tage til Østfronten, bÃ¥de brevet og digtet Korset er skræmmende læsning og et eksempel pÃ¥, hvordan han ifølge vennerne kunne være dybt moralsk pÃ¥ andres vegne. Er det en bagatel? Hvorfor tog han ikke selv af sted? Og til dem, der jamrer over, at Wivel-historien kører igen igen: Det ER en god historie, den har det hele, som vi skriver i Inf. i dag : “Hvorfor skal man undgÃ¥ det skandaløse, monstrøse, largerthanlife, det beskift og saftige, den grove cocktail af magt, elite, løgn, bedrag, nazisme, Vedbæk, Østfronten osv.?”.
Interviewet med Tage Skou-Hansen er bogens clue. Han fortæller om et livslangt venskab med Wivel, hvor han selv var parat til at tilgive, men sÃ¥ gik manden fuldstændig i baglÃ¥s, og det smadrede deres venskab til slut. Lad os give den gamle modstandsmand det absolut sidste ord om Wivel: “Det var ham selv, der benægtede sandheden, og det var ham selv, der er skyld i, at historien bliver større, end den er”.

P.S. Læs vores indlæg i Inf. her: Din æreløse skygge som intet fortryder