Hønsestrik
Skrevet af Dorph 1/11/06 i Afgrundens randSÃ¥ har Viggo været pÃ¥ spil igen. Han har stadig ikke været i bøssesauna (tror vi pÃ¥ det?), men kommer med gode og nyttige oplysninger om musikken, bladene og litteraturen med b…-foran. Georg Michael Warming har jeg hørt om, men ikke læst, og bladet Vore Herrer har jeg aldrig hørt om. Tusind tak, Viggo. Jeg fik lige en ide til en bibliotikar og undergrundsforfatter i hønsestrik som biperson i romanen (men han er altsÃ¥ ikke nogen vatpik, han er en talentfuld fanden og fremme i skoene, bortset fra det med hønsestrik selvfølgelig). Her Viggo:
Kære Christian og Simon! Flere *gode’ (:dumme) rÃ¥d fra en gammel mand ang jeres krimi fra 79: Hvad med at lade en af bipersonerne (latterlig vatpik, selvfølgelig) optræde i hønsestrik (I kan grine Jer ihjel, men det var meget udbredt fra ca 76 og frem! Og hvad med at lade en tidlig udgave af digteren Georg Michael Warming læse (her mÃ¥ i digte selv) digte i undergrundsmiljøet? - han døde i 87 og hans eneste udgivne samling, den posthume Metal Machine Music (redigeret og med efterskrift af Per AAage Brandt) udgivet 88 med rummer righoldigt stog fra sex og desperationsfronten fra 80 og fremad - især ,mÃ¥ske de 4 numre af mandebladet Vore Herrer han var med til at starte i sen-halvfjerdserne (Ã¥rstal mangler desværre i bogen) men bødde og børnelokker-problematik er (iflg indholdsfortegnelse ) gennemgÃ¥ende temaer i de 4 numre som udkom.
Hvornår opstod bøssemusikken? fx Deutch Amerikanische Freundschaft DAF? Soft Sell er definitivt fra 80erne, men man kan måske lade det foregribe i undergrunden, hvis man har brug for det. Og så var der en sang, som blev et enorm hit 1-2-3-4 motorway som enten var i sidsthalvfjerdserne eller starten af firserne. Også den kan man i givet fald antedatere i miljøet, inden den blev indspillet og europæisk landeplage, selv blandt heteroer, i hverty fald i den gode kollektivistiske livsstil!
Nu ikke mere sliddersladder fra mig! Bøssesauna har jeg aldrig været i! Jeg er egentlig kun et lille guds ord fra landet!
(Men ser spændt frem til jeres nr 2 krimi)
Viggo M
2 kommentarer til “Hønsestrik”
Skriv en kommentar
DAF
Die Band wurde 1978 in Gevelsberg durch den in Klassik und Jazz ausgebildeten Robert Görl (Schlagzeug, Elektronik), den musikalischen Autodidakten Gabi Delgado-Lopez (Gesang), Kurt Dahlke a.k.a Pyrolator (Elektronik; später u. a. bei Der Plan, Fehlfarben und A Certain Frank), Michael Kemner (Bass; später Fehlfarben) und Wolfgang Spelmans (Gitarre) gegründet. Chrislo Haas (Elektronik, Bass, Saxophon; später Liaisons Dangereuses) ersetzte Kurt Dahlke 1979, ehe sich die Gruppe während einer England-Tornee endgültig 1981 auf den Kern Robert Görl/Gabi Delgado-Lopez reduzierte, die das Image bzw. Konzept der Gruppe neu festlegten und damit auch kommerziell erfolgreich wurden.
DAF gelten als Pioniere und Inspirationsquelle für die Genres Electronic Body Music, Neue Deutsche Welle, House, Techno und Neue Deutsche Härte. Die Jahre 1980 bis 1982 sowie die Alben “Die Kleinen Und Die Bösen” und “Alles Ist Gut” gelten hierbei als Höhepunkte, für “Alles Ist Gut” erhielten sie den Deutschen Schallplattenpreis.
Fälschlicherweise wird DAF oft als Synthie-Band bezeichnet. Sie ist aber vielmehr eine Punk-Band, die sich der elektronischen Musik bedient und einen ungeschliffenen, harten Sound produziert, der später die Electronic Body Music entscheidend prägte.
Sie setzten als eine der ersten Bands den Roland-Synthesizer TB-303 gegen die Gebrauchsanweisung zur Erzeugung von zwitschernden Basslinien ein und wurden so auch zum Vorbild für die spätere Acid House-Welle.
1979–1981: Vom Post Punk zur Electronic Body Music und Neuen Deutschen Welle [Bearbeiten]
1979, vor den Aufnahmen zur ersten Platte “Ein Produkt der Deutsch-Amerikanischen Freundschaft” verließ Sänger Delgado-Lopez die Band, kehrte aber anschließend wieder zurück. Dementsprechend ist die Platte auch ein reines Instrumentalwerk. “Produkt” besteht aus 22 unbetitelten, lärmenden, fast Free Jazz-artigen Instrumentals, oftmals nur Sekunden lang. Die Platte demonstrierte den Aufbruchswillen des deutschen Punk und New Wave Ende der 70er/Anfang der 80er Jahre und setzte sich bewusst von anglo-amerikanischen Rock/Pop-Vorbildern ab. Das Album erschien auf dem Label Warning von Keyboarder Kurt Dahlke, welches wenig später in Ata Tak umbenannt und zu einem der einflussreichsten frühen NDW-Labels wurde (u.a. Fehlfarben, Der Plan, Andreas Dorau, Pyrolator …). Der Synthie-Experte Kurt Dahlke verließ die Band, als DAF sich nach dem Vertragsabschluss mit Virgin entschieden, nach England zu gehen und dort den internationalen Erfolg zu suchen; an seine Stelle trat Chrislo Haas (Elektronik, Bass, Saxophon; später Liaisons Dangereuses), welcher bald gemeinsam mit Robert Görl den für DAF so bekannten Sequencer-Sound einführte. Dort veröffentlichte die neue Besetzung noch im selben Jahr die Singles “Kebab Träume” (ein DAF-Klassiker) und “Ich und die Wirklichkeit”, kurz darauf stieg Michael Kemner aus und DAF schrumpften zum Quartett Robert Görl/Gabi Delgado-Lopez/Chrislo Haas/Wolfgang Spelmans.
1980 erschien “Die Kleinen und die Bösen”, mit dem sie international auf sich aufmerksam machten. Die LP war aufgeteilt in eine Studio-A-Seite, aufgenommen in Conny Plank’s Studio (u.a. Kraftwerk, Neu!, Ultravox) und eine Live-B-Seite, aufgenommen im Londoner Club “The Electric Ballroom”, in welchem sie im Vorprogramm von Wire auftraten und diese, so Robert Görl, „an die Wand spielten“. “Die Kleinen Und Die Bösen” erschien beim Londoner Mute Records-Label von Daniel Miller, welches später extrem erfolgreich wurde.
„Die Kleinen Und Die Bösen“ war ein für die Electronic Body Music und die Neue Deutsche Welle wegweisendes Album : Die Stücke sind ähnlich wie bei “Produkt” Fragmente, haben allerdings bereits Songcharakter und zeichnen sich durch eine sequencerlastige, rhythmusorientierte Musik (die Gitarre von Wolfgang Spelmans ist ein reines Klanginstrument, das nur Geräusche und Töne produziert) und durch Gabi Delgados aggressiv-monotonen Sprechgesang sowie dessen ungewöhnliche, kontroverse Texte aus (etwa „Die Lustigen Stiefel“ oder “Das Ist Liebe”). Nach einer weiteren gemeinsamen Tour drängten Robert Görl und Gabi Delgado-Lopez Chrislo Haas und Wolfgang Spelmans aus der Band, um ein erheblich reduzierteres Konzept zu realisieren.
Hej I to yngre mænd
Jeg har altså heller ikke været i bøssesauna, men ved dog at folkene i Miljøet, der opstod omkring punk og det man her i landet kaldte ny-rock (post-punk ville man mere korrekt benævne det i dag), kom på Pan Club i Knabrostræde, altså også selvom man var hetero. Jeg har selv som grøn provinsknægt mødt Borum der efter en koncert i Saltlageret, men det var godtnok så sent som i begyndelsen af 1983. Det var de år et sted (som mon ikke også i 79?), der spillede ordentlig musik og hvor man ikke så skævt til de underligt klædte, som f.eks. punks.
D.A.F. lyttede man ogsÃ¥ til, hetero, homo eller ej, men deres musik blev først for alvor minimal og pumpende (og dermed homo-agtig?), da gruppen blev en duo og udsendte deres tredje plade “Alles ist gut” (Som sammen med de to følgende “Gold und Leibe” og “Für immer” kan siges at udgøre en trilogi) og det var efter 1979.
I bøssemiljøet lyttede man vel - udover måske nok Lou Reed og Bowie - mest til diskomusik. Lars Villemoes har en artikel om diskoen i en af de Rock-årbøger som udkom omkring 1981-82-83, hvor han - så vidt jeg husker det - også beskriver miljøet omkring det fashionable og dekante Studio 54-diskotek i New York.
Sangen med Motorway, som Viggo skriver om, hedder retteligt 2-4-6-8 Motorway og er med Tom Robinson Band. Den udkom i 1978 og det er rigtigt at Tom Robinson var (og vel stadig er) homoseksuel og var åben om dette, men særlig bøsset er musikken nu ikke.
Nej, hold jer til diskoen. Donna Summer f.eks. Hun var jo en af bøssernes store divaer. I Feel Love (1977), et af de første hits - skrevet og produceret af Georgio Moroder - som benyttede sig af synthesizer og sequenser. Fed sang, også for straighte.
Mon ikke ogsÃ¥ “I´m Coming out” med Diana Ross fra det Chic-producerede album “Upside Down” vakte genklang i homo-miljøet? Jeg tror det. Desværre er dette album fra 1980.
(Iøvrigt læste jeg Viggo Madsen i begyndelsen af 70´erne, nemlig hans Detektiv Klubben-serie!)
- Peter H. Olesen