Nu tror jeg sgu den er ved at være der, ideen til Dark Lady. Så for at supplere listen over vigtige elementer, tror jeg den i grovæltet form kommer til at se nogenlunde således ud:
Sommer 1985. Ung kvinde myrdes. Bestialsk osv. med tegn på noget voodoo (jaja) og med en særlig stranguleringsanordning, hvor gerningsmanden kan stramme og linde på en løkke og derved føre ofret ind og ud af bevidsthed. Den unge kvinde, Rikke Bülows, kæreste, en ung digter, bringes på drabsnatten ind på Kommunehospitalets lukkede afdeling, blodig og voldelig. Han fikseres og han er første mistænkte - jalousi etc. og havde de ikke også nogle mærkelige sexlege kørende, som han beskriver i sin nye digtsamling STJERNESTEMMERNE. Og denne digtsamling viser sig at indeholde ganske mange spor, der fører til New York og Haiti på jagt efter en Hounga-præst med Karposisarkom og en voodoodrabsdom, til Ebberødgaard på jagt efter Rikkes muligvis debile lillebror og måske til Damaskus (evt. Vækstcentret i Nørre Snede) på jagt efter DEN STORE MCGUffin for endelig at slutte med showdown i Knuthenborg safaripark i månelys med løver og strudse kartende rundt. Og alt i alt kommer der til at indgå: agenter, dobbeltagenter, mandlige psykologer med langt hår, psykodramatikere, grafittimalere, zombier (jaja), kvindelige digtere, mandlige digtere, Öyvind Fahlströms Birdo, døde postkasser, tigre (jaja). blåt neonlys, aidsvirus, drømmetydning, stormagtspolitik og meget meget mere.
Det bliver stort!
Jaja, måske er jeg lige lovlig oppe at køre, beklager.


2 kommentarer til “Ha! Ha Ha Ha Ha! Ha! hahaaaaaaa!”  

  1. 1 Graffiti-kaj

    Sådan staves G_R_A_F_F_I_T_I, dvs, man fjerner selvfølgelig hele striben af underscores!

  2. 2 jens jacob

    de døde postkassers forbindelse til voodoo lyder allerede fængslende

Skriv en kommentar