Historier fra Østberlin
Skrevet af Dorph 14/10/06 i Afgrundens randJeg vil gerne anbefale den biografaktuelle tyske film Das Leben der Anderen, De andres liv, om Stasis forfølgelse og overvågning af forfattere og intellektuelle. Det er en stærk film om menneskelige sprækker i et ellers lukket og umenneskeligt system. Jeg så den selv sidste år i den flotte og pompøse kommunistbiograf Kino International på Karl Marx Allee i Berlin (se herunder fotos fra biografens foyer, minder lidt om Vega, som jo også er en gammel pamperborg), og det var ret besynderligt at træde direkte ud i filmens locations bagefter, i hjertet af det gamle Østberlin.
I Afgrundens rand har vi et par sekvenser bag Jerntæppet, bl.a. en dramatisk anholdelse inde pÃ¥ det gennemaflyttede skyskraberhotel pÃ¥ Alexander Platz, Berlin Stadt Hotel, hvor fire stasier i carcoats stormer ind pÃ¥ et hotelværelse, hvor to af personerne fra romanen befinder sig, og de bliver altsÃ¥ pÃ¥grebet og diskret ført ned i en varebil pÃ¥malet ”Obst und Gemüse” (sÃ¥dan gjorde man - og mere røber vi ikke).
Jeg var selv i Østberlin i begyndelsen af firserne, pÃ¥ studietur med min klasse fra Statens HF, men jeg husker næsten ingenting, vi var der pÃ¥ et endagsvisum, og jeg var langhÃ¥ret og indadvendt og forelsket i en fra klassen, som jeg ikke kunne fÃ¥ (Ã¥h Mona, Mona…).
Er der mon nogen, der kan fortælle noget fra Østberlin? Hvis man f.eks. har været der i 70′erne eller 80′erne eller kender nogle, der var der, mÃ¥ske endda pÃ¥ Berlin Stadt Hotel. Det udløser naturligvis en bog, hvis historien er god, eller hvis oplysningerne er interessante.
Kino Internationals foyer, Karl Marx Allee, Berlin, fotos Ida Ebbensgaard
Â
6 kommentarer til “Historier fra Østberlin”
Skriv en kommentar
jeg kan se, at jeg fylder dén stribede t-shirt flot ud. og selvfølgelig drikker man champagne, inden man skal se film i biffen.
kino international er fantastisk, karl marx alle er fantastisk - en slags disney- eller legoland. las vegas ost, alleen er jo replika af en gade i moskva.
ja, den film er god og tankevækkende. jeg tror, jeg vil se den igen.
kan du huske casinoet på alex, det oslobådsagtige over det ellers fine interiør. hvornår skal vi afsted igen?!
Karl Marx Allee hed Stalinallee ind til 61, og den er vist endda proportioneret, så et bestemt antal tanks kunne køre i parade ned ad den. I juni 53 blev det blodig alvor, da 125 demonstranter blev mejet ned under arbejderopstanden. Ja, gaden er virkelig fantastisk med de der neoklassiske bryllupskage-bygninger. Lad tage derned inden jul engang, ikke?
Du ser brandgodt i den stribede, men jeg skal lige sige, at jeg har trukket i fotoet, fordi det var meget højt, så jeg har nok fået trukket i din mave også, beklager. Det er vel lidt som at se sig selv i et af de der sjove spejle i et spejlkabinet. På den anden side: den mave, du har nu, er lidt større, end den var sidste år, så det er måske o.k. realistisk(?).
Hov, jeg glemte det med casinoet pÃ¥ Alexander Platz med de dÃ¥rligt klædte asiatere og det dyre, men lurvede interiør (netop som OslobÃ¥den - i 70′erne): casinoet ligger sÃ¥mænd pÃ¥ øverste etage i det kommunisthotel, jeg omtalte før, Berlin Stadt Hotel. Og gad vide hvad der var deroppe før murens fald. Aflytningscentral? I Das Leben der Anderen sidder stasi-agenten jo netop pÃ¥ loftet i ejendommen med ørebøffer pÃ¥ omgivet af det klodsede lytteudstyr med spolebÃ¥ndoptager osv.
inden jul, jeg er klar! pyha, godt jeg er stretched…
hey dorph, hvis du leder efter gode røverhistorier fra østberlin, så prøv at spørge Kirse, hun er jo leveringsdygtig i en fader, der så vidt jeg er orienteret ved ALT om Tyskland.
Men faktisk har jeg et endnu bedre tip, hvis du vil lave mere research: Kontakt Thomas Wegener Friis, ung historiker fra SDU (eller vist nok DIIS nu). Han har været en del af koldkrigsudredningen og kender alt til skæg og blå briller i DDR - så vidt jeg husker, kender han en ægte gammel stasi-über-spion. Hils evt. fra mig, jeg sad ved siden af ham til min veninde Evas bryllup.
kh die ebbensgaard - nu som fotograf! Man kan lige se, hvordan mit champagneglas står og keder sig på bordet foran jer.
Jeg var i Østberlin et par gange i halvfjerserne, første gang med min mor og hendes nye mand, som havde arbejdet på et biologisk forskningscenter i Vestberlin, det var i den uge hvor flere badermainhof medlemmer begik selvmord, min stedfar og hans tyske venner var rigtig kede af det. Vi boede i øvrigt i en lejlighed (Vestberlin) hvor der ikke var nogen
dør i toiletet.
Anden gang var med min skole i 1979, hvor vi også boede i Vestberlin, men var på en dagstur i Østberlin. Om aftenen (Østberlin) var vi i Bertolt Brecht teateret og se Galleleo, en forstilling som var modernet og stod i skarp kontrast til de grå omgivelser vi havde bevæget os i hele dagen.
Efter forstillingen gik vi op en station for at tage toget tilbage til Vestberlin, jeg røg en smøg og en østtysk politimand kom over til mig, pege på mig og sagde noget jeg ikke kunne forstå, fordi jeg var stiv af skræk. En af mine venner fil mig til at slukke cigaretten og politimanden forlod os, det var åbenbart allerede i 1979 forbudt at ryge offentligt i Østtyskland.