Det er stykke tid siden vi har skrevet på bloggen. Beklager! Men vi har skrevet, så vi er blevet blå i hovedet, og i hvert fald jeg går underligt rundt, som om mit hoved sover, og ser på verden igen, og ved ikke rigtig hvad jeg så skal lave, for nu efter et års hård sved er vi blevet færdige (eller: det er vi ikke helt, men nu har vi skrevet den igennem 2 gange).
Og hvis alt går vel skulle den komme i oktober engang. Så tak til jer, der er kommet med kommentarer løbende.
Lige et par kommentarer på, hvordan vi synes Afgrundens rand ser ud i forhold til Om et øjeblik i himlen.
Om et øjeblik i himlen var tænkt som en giga hårbolle, der som rigtige hårboller havde så meget som muligt filtret sammen: plotdele, anekdoter, personer, citater osv. Eller for at være lidt mere klar i mælet lavede vi et maksimalt plot med maksimal bredde i scenerne og personerne og filtrede elementerne sammen, så plottet nåede et kogepunkt (forhåbentlig), hvor det også brændte sammen for vores karakterer. En logisk labyrint, måske. Der var venstrefløjsterrorister, pornogangstere, finansfyrster, narkomaner, korrupte politifolk, politifolk med personlige problemer, tvillinger, u-landsarbejdere osv. - der var med løs hånd strøet tableauer, anekdoter og ikke mindst tidstegn en masse fra røgfarvede briller til kassebukser ud i bogen og - det vigtigste - alle spor kørte hele tiden, spor gav flere spor i en knopskydende proces, der først blev løst til sidst.
Afgrundens rands plot er lige så kompliceret og involverer måske ikke alt, så i hvert fald meget, fra hermelinen Hermes til pateren Zbiegniew, fra naziæsteter til agenter osv., men vi har bestræbt os på at lave en mere liniær struktur med klare akter, hvor plotelementerne spiller sig færdige for at blive overtaget af andre, vi har skåret anekdoterne væk (bortset fra dem, vi ikke har skåret væk, bl.a. en falkonerhandske, der har tilhørt en jugoslavisk gangster i Stevnsgade) og er gået mere direkte til hver enkelt scene (i stedet for som i OEØIH at komme skævt i scenerne og møde Ib Nørlund, der koger røde pølser for tredjeverdens børn for først efter at have fået en vits om Sovjetunionen får fortalt om sit forhold til afdøde og Walter Ulbricht) og helt opløst nogle scener og lavet ren afhøring eller samtale uden regibemærkninger.
Alt sammen for at forøge farten, lave den mere direkte, mere rå og kuldslået og forhåbentlig spændende AD HELVEDE TIL.
SÃ¥ det.
Vi ses.