NĂĄr man som drengene stĂĄr foran et bjerg af research i voodoo (eller vodou som Jørgen L kalder det) og bævere og konspirative lejligheder og deaddrops og Norge og skal kunne samle en beretta med tænderne med hænderne pĂĄ ryggen, kan man bare blive sĂĄ misundelig pĂĄ Klaus Høeck, der slipper af sted med følgende (bemærk det glimrende, virkelig flove og slappe “Og sĂĄdan noget”):

hvid din hånd og rød din hvad er
det nu det hedder mund min elskede
som roserne ude pĂĄ heartland
der hvad er det nu det hedder blomstrer
netop nu og sĂĄdan noget I never
promised you a rose garden men her hvad
er det nu det hedder er den sĂĄ

Han skilte hvad er det nu det hedder ad, klikkede hvad er det nu det hedder i kammeret, tog ladegreb og sådan noget, værsgo.


3 kommentarer til “hvad er det nu det hedder”  

  1. 1 Claus

    Det var da værd at prøve.

  2. 2 jens jacob

    puuuh, jjeg har tømmermænd - nĂĄ, also: falangisterne i Libanon, det var Chamoun-familiens milits, det sĂĄkaldte Kata´ib. Udenfor Libanon som regel altid omtalt som Chamoun-militsen. De var den mindre hær i det maronnittisk-katolske stammesamfund i forhold til Gemayel-familiens parti og milits (men hvem af dem, der var den største narkoeksportør ved jeg ikke). Det var dem, der stærkt irriteret pĂĄ palestinenserne pga forskellige overgreb, standsede en palestinensisk familie i et “rugbrød” ved en vejspærring og endte med at meje dem ned. De skud indledte borgerkrigen og den libanesisk-palestinensiske krig, og Chamoun-militsen var dygtige til at hævne massakrer med massakrer, f.eks. i 1982, hvor de fik adgang til Sabra & Chatilla, som bekendt.
    Borgerkrigen var sær, på den måde at druserne og shiitternes interesser og militser defineredes som venstreorienterede, mens maronitternes var højreorienterede. uden at det socialistiske i drusernes interesser, sådan for alvor er til at få øje på. omvendt var armenerne, der for det meste var neutrale, delt i det venstreorienterede huntjak-parti&milits og det højreorienterede dashnak. men som krigen skred ind i 80erne nåede de fleste stort set at bryde med og alliere sig med de fleste af de andre.

    Michel Aoun var chef for hæren, som godt nok gik i opløsning, men alligevel gang på gang blev forsøgt gendannet, og da han omkring 1990 blev nedkæmpet af syrerne og deres allierede, var han også modstander af Gemayel-klanen, hvis unge overhoved sad på præsidentposten med Syriens opbakning.
    men prøv ellers Wikipedia, de har ofte fĂĄet eksperter og smagsdommere fra et universitet til at udarbejde artiklerne om meget kontroversielle omrĂĄder… nej, nu gør jeg det lige selv

  3. 3 jens jacob

    nå, det var godt jeg lige tjekkede: jeg har byttet om i hukommelsen, det var ikke Chamoun, men GEMAYEL-familien, der var kendt som falangister og blev kaldt Kata´ib, og det var dem, der under Elie Hobeika (myrdet for cirka 7-8 år siden, siger min tvivlsomme hukommelse) og en brigade af især overlevende fra byen Damours kristne samfund, der var blevet massakreret af palestinenserne i foråret 1976, fik adgang til Sabra & Chatilla i 1982 og slagtede dem, de kunne få fat på osv.
    sorry, man skal sgu passe pĂĄ med den hukommelse!
    men prøv wikipedia, der er meget løgn i deres forskellige opslag, men de kontroversielle emner kan godt være forfattet af habile “scholars”.
    jeg har kun skimmet wiki-opslaget, men der er gode detaljer, Chamoun-militsen hed Tigrene, allevitter-sektens milits De røde riddere osv.

Skriv en kommentar