Mens vi lige vender skråen og tænker lidt over, om der skal prolog med og i givet fald, hvor snedigt den skal udtænkes, om Anita, Ole og Eriks historier skal vendes om, om der skal kortes, forlænges, skæres, klippes, hakkes, om ginen til en knastør dry martini altid skal lægges i fryseren og aldrig vil stå i overskabet, som en bloglæser, der gerne vil forblive anonym, fortalte mig, og Christian i øvrigt driver den af i speedos på en strand i Tyrkiet, vil jeg lige fortælle lidt om vores overordnede plan og vores tanker om krimier. Hvad har det med Mae West og James Brown at gøre? Jo, Mae West sagde som bekendt: For meget af en god ting er vidunderligt, og det er vores ambition at fylde så meget stof, så mange subplots og vrid og twists and turns ind i vores krimier, berøre så mange emner og historiske begivenheder og personer at den overdoserede gode ting, som livet jo er, bliver vidunderlig. Men for at gøre det, skal man lave et plot, der er så stramt styret som den ekstremt hårdt vredne top også kendt som James Brown. Eller for ikke at arbejde mere med dårlige metaforer: lave logiske labyrinter, man (læser og karakter) farer vild i, men som hænger sammen.

I Om et øjeblik i himlen havde vi ALTING med bortset fra albinoer (hvilket vi har fortrudt), ellers var der pornobaroner, finansfyrster, venstreorienterede terrorister, avantgardekunstnere, Simon Spies - you name it. Plottet var stærkt knopskydende og alle plottråde lå og dirrede gennem hele romanen som den kinesiske akrobat, der kan stå på næsen, mens han balancerer 16 roterende tallerkner på lige så mange pinde.  

I Afgrundens rand vil vi lave en anden slags plot, hvor historien skydes af mere lineært og de forskellige plotelementer afløser hinanden, dvs. afsluttes og skydes videre i et nyt element. Nu vil jeg ikke afsløre plottet selvfølgelig, men der skal bl.a. indgå (i uprioriteret rækkefølge) - nazister af den gamle, stenhårde slags, pæderaster, grå ulve og tyrkisk mafia, sindsforvirrede grønlændere, en kæmpe med talefejl, en eksplosiv biljagt i Christiansfeld (Når man er der og går rundt mellem honningkagehusene og de puttesmå gader har man ligesom lyst at banke sin kæmpe pickupdodge igennem dem og lave hjulspin og bremsespor. Eller er det kun mig?), polske patere, stasiagenter i carcoats og en blodtørstig hermelin (den er mig og Christian dog ikke helt enige om, C har det svært med pelsdyr i fiktion).

Vores research drejer sig altsĂĄ om følgende omrĂĄder: nazister og højreorienterede intellektuelle i 30′erne og 40′erne, grønlændere i København i 70′erne, homoseksuelle i samme ĂĄrti, Polen før jerntæppets fald, ditto Berlin, spionage (kameraer i solbriller. f.eks.), indvandrere i 70′erne og de grĂĄ ulve i særdeleshed plus andre ting - emner modtages gerne.

Vi vil meget gerne lægge vores research om disse emner ud på bloggen og hvis nogle af jer har læsetips, så sig til.