Simon og jeg blev sat til at skrive Danmarks efter sigende første sms-novelle i Kulturnyt i fredags, hvilket er skørt, fordi Simon ikke ejer en mobil, og jeg sender cirka en sms om ugen, og det lyder sådan her, ‘nej ikke endnu, skat’ på spørgsmålet, ‘har du hentet børnene?’. Vi skulle på 25 minutter skrive den her lille historie, Simon sad inde i radioen og fik hjælp af en ung journalist med en iPhone, og jeg sad på Unge Hjems efterskole i Skåde, og fik hjælp af min søn, Tobias, der skriver hurtigere, end jeg kan tale, men det var alligevel lige til kanten (afgrunden), at vi nåede det og med panik på overlæben.
Vi havde aftalt, at det skulle være en dialog mellem en mand og kvinde på sms’er, punktum. I Japan er det stort at udgive (ikke at skrive) noveller som sms. Jeg Vi er vist ikke bidt helt på krogen, men vi fik da skrevet en o.k. dialog, som kan hentes ned som to sms’er på nummeret 1212 og henholdsvis beskederne ‘novelle a’ og ‘novelle b’, det koster en krone + alm. takst, jeg tror ikke, jeg ville give mere, men nu kommer den, og den er gratis at læse her:

Max og Tanja
af Dorph og Pasternak

”Skat! Hvad sker der? Dimitrij er IKKE kommet. Der holder en hvid BMW ud for Dok D, og den har været her HELE TIDEN. Og det er MIG, Sergej kommer efter. Ligesom dengang i Marjapole. Hvor bliver den lille mongol af? Han får fem minutter, 4.59, 4.58…”

”Slap af Tanja. Dimitrij er ikke mongol, han er bare kirgiser. Og dernede laver de mongoler med vilje. Du skal ikke være bange. Dimitrij har pengene, og jeg har noget til næsen og rejsen. Han er sikkert på vej ind i havneområdet. Jeg ringer til ham og beder ham kigge på den bil - en hvid polo, ikke?”

”Bimmer, for helvede. Og hvad skulle Dimitrij gøre med den bil? Købe den?”

”Dimitrij har lukket sin telefon - han er sikkert lige på trapperne.”

”Fuck, fuck, fuck. Det er ghanesere i den bil. Leos drenge og høvdingen! Så ved Sergej det hele. Dimitrij har solgt os! Cut a deal. Hvor meget har du på dig, og hvor er du?”

”Slap af honey - jeg er lige om hjørnet - og vi handler ikke med krakemutter.”

”Max, Max, Max, du kan ikke lade mig blive her. Du må købe mig ud for helvede… Lav nu den aftale med Sergej, Max… Jeg vil gøre hvad som helst…”

”Hvad som helst?”

”Mmm”

”Også den dyre?”

”Jep, også den dyre”

”Også i kirke?”

”What ever.”

”Forever. Ses :-)”

Afsendt besked Friday 27, kl. 0100:

”Dear Sergej. Job Done. Dimitrij and Max dead. I expect to find my 20.000 $ in small bills. Seeya Tanja.”

SLUT