SĂĄ er vi i gang!
Skrevet af Dorph 9/09/06 i Afgrundens randSå er vi i gang. Roman nr. 2, Afgrundens rand, udspiller sig i okt. 1979, et par dage efter Folketingsvalget. Anker har vundet valget, men Knud Heinesen går alligevel af som finansminister og udtaler på landsdækkende tv: ’Vi er ikke på kanten af afgrunden, men vi har kurs mod den. Jeg vil tro, vi befinder os to tre år fra den’.
Vi har skrevet de første fem kapitler, og åbningen er et krydsklip mellem de tre hovedpersoner, Vicekriminalkommissær Ole Larsen, nybagt Kriminalassistent i afdeling A, Anita Jensen, samt Erik Rohde, der er degraderet til Paspolitiet efter at have forkludret en sag i bind 1, Om et øjeblik i himlen. Vi følger de tre politifolks private afgrunde og nedture efter formlen ’slemt, værre værst’, og vi lader dem møde hinanden ved det første lig, i kælderen i en berygtet bøsseklub, hvor de må sige ’en for alle og alle for en’, efter at de har pyntet lidt på gerningsstedet for at redde Rohde.
Den dræbte viser sig at være en pædofil industrimagnat, og forbrydelsen trækker spor tilbage til en kreds af æsteter og kryptonazister uden Besættelsen og et gammelt drab på et af kredsens medlemmer og videre ud i den københavnske undergrund med tyrkisk mafia og psykotiske grønlandske drabsmænd og ikke mindst ind i en betændt spionhistorie, der foregår bag jerntæppet og stiller vores politifolk i et voldsomt dilemma: Skal de løse gåden om det gamle drab og fælde nogle af rigets mægtigste mænd, selv om de derved sætter Danmarks sikkerhed på spil?
Den første roman var (qua plottets karakter og ambitionen om at lave et totalportræt af 70’erne) noget af en gigantisk hårbolle med mange personer, mange subplots, mange anekdoter mv.
Denne gang vil vi lave historie, som nok er indviklet, men mere straight fortalt, hvor vi skærer ind til knoglen, og hvor der er fart på hele tiden, og hvor hovedpersonerne, fordi de også har deres privatliv at slås med på sidelinjen, ikke gider høre noget pis!
Første kapitel kan downloades her. Afgrundens rand, kap. 1
Vi tager meget gerne imod kommentarer og kritik!
4 kommentarer til “SĂĄ er vi i gang!”
Skriv en kommentar
Det ser sgu da ræddi godt ud. Noget af en kold nedtur for vores ellers så glade hovedpersoner, men det virker da, som om det kun kan gå fremad, opdad, væk, for dem herefter. Skulle man komme med en lille indvending, bare mellem venner? Det virker som et meget tungt anslag. En krimi behøver for min skyld ikke starte med et mord på første side, men det forekommer mig, at der her bliver krydsklippet mellem tre personer om hvilke, der bliver leveret utrolig megen information på meget kort tid. For alle tres vedkommende skal vi med det samme have at vide en hel del om deres nutidige og fortidige forhold og problemer og overvejelser og ønsker og hvad ved jeg, samtidig med at en scene skal etableres og et tidspotræt udfoldes på flere planer. Man ved ikke rigtig hvor pokker det skal føre hen og overvejer måske, om det virkelig var en samlivs- og alt muligt andet rapport af den længde, man havde lyst til at læse. Hvis nu der kom et kapitel før kapitel et, eller bare en prolog (og det behøves ikke være den sædvanlige kedsommelige krimiprolog), så vil man formodentlig være parat til at læse meget mere om personerne, fordi man så allerede har udstukket et formål med den videre læsning. Just a thought, det virker fedt, kør på!
Var det ikke en lignende degradering til paspolitiet Jens Okking ramlede ind i i ‘En gang strømer’?
Jo, det tror jeg. Men var det ikke druk? Jeg husker da, at han sad der i den lille bĂĄs med sin store krop og nippede til en elefant. Jeg tror vi kan konkludere, at paspolitiet ikke er det fede sted.
Han sad vist endda og drak porter omhældt pĂĄ termoflaske, sĂĄ det skulle se ud, som om det var kaffe, der var i koppen. Det gjorde i hvert fald et uudsletteligt indtryk pĂĄ mig - og det var jo sĂĄ dengang en porter, eller en half and half, var det nærmeste man kom vore dages grasserende ølentusiasme …