Der er kommet tre anmeldelser i dag.

Bo Tao Michaëlis skriver i Politiken, at ‘Afgrundens rand’ er bedre end den første, ‘Om et øjeblik i himlen’, og den kunne han godt lide, “en fejende, artistisk og aldeles original thriller”, skrev han dengang, og han havde den endda med pÃ¥ en liste over verdens bedste krimier i sommer, sÃ¥ vi mÃ¥ være højt oppe. Men der er ingen grund til hysteri, vi er jo ikke i Norge (endnu), og det er ikke fodbold (men mad angiveligt):

“Dorph & Pasternaks anden omgang krimiragout er endnu mere krydret, ramsaltet og kras ramasjang end debuten … et sjældent set sprogligt overskud i genren. … Afgrundens rand bekræfter igen, at to begavede forfattere dels gunstigt skriver op imod tidens livsstilskrimier pÃ¥ Biedermeier og IKEA, og dels kan levere et grandiost plot uden politisk korrekthed, som river sin læser med i alverdens retninger pÃ¥ bedste beskub og hæsblæsende facon”.

Dog har Bo den indvendig, at der er for mange ingredienser i romanen.

Det synes Lars Bukdahl, Weekendavisen, IKKE. Modsat etteren er der:

“mindre plotkompleksitet, færre digressioner, mere linearitet … DESVÆRRE, men det betyder ikke, at de ikke knalder fuldt syret og djævelsk ud, nÃ¥r det er nødvendigt”.

Og Lars lægger ikke fingrene imellem, nÃ¥r han roser: “Smuk, tÃ¥rnende krimi-arkitektur … eminent læseværdig … sublimt og præcist grotesk … en viljefast kriminalroman … fremragende”, for lige at plukke nogle af de FEDE adjektiver, der er strøet rundt i de lange halsbrækkende sætninger.

Tak til Lars og tak til Bo!

Så er der kommet lidt malurt i bægeret, eller pis i krimiragouten. Lars Ole Sauerberg (JP), som bestemt ikke kunne lide etteren, kan heller ikke lide den her og antyder, at det har at gøre med en proces:

“Man kan jo undre sig over, at der gik sÃ¥ lang tid, før vi fik sÃ¥dan et projekt pÃ¥ den hjemlige krimifront. Det ligger jo helt centralt i den postmoderne tidsÃ¥nd, at det er vigtigere at være i gang med noget end at præsentere noget afsluttet. Det er, nøjagtigt som pÃ¥ sÃ¥ mange andre mÃ¥der i dagens adfærdsmønster, processen og ikke resultatet, der tæller”

Jeg fatter simpelt hen ikke, hvad han prøver at sige der. Saurberg gav faktisk min solokrimi Hylster (Gyldendal 2003) en meget begejstret seksstjernet anmeldelse: “Christian Dorph er helt oppe at ringe med den avancerede Hylster”. Hvad er der sket siden? Kun gode ting vel. ‘Afgundens rand’ er sgu da indlysende meget bedre, vil jeg mene.