Simon og jeg var ude i den nye DR-by onsdag og blive interviewet i anledning af, at vi er indstillet til Radioens Romanpris. I samme uge har omkring 50 romanklubber rundt om pÄ landets biblioteker diskuteret vores bog. Programmets vÊrt, Susanna Sommer, havde dagen í forvejen vÊret ude at bÄnde romanklubben pÄ Christianshavns Bibliotek. Det foregik pÄ den mÄde, at vi hÞrte nogle redigerede sekvenser af debatten, og sÄ skulle vi kommentere og uddybe. For det fÞrste er det jo ret fantastisk og dejligt at tÊnke pÄ, at der sidder sÄ mange mennesker i hele landet og lÊser og diskuterer ens bog samtidig. For det andet var vi forblÞffede over, hvor gode og skarpe de var som lÊsere. Der var f.eks. en ret interessant snak om nogle af personerne i romanen.
Vi sovser jo ikke (som visse andre) vores hovedpersoner ind i sympati og psykologi og ĂŠvl, og mĂ„ske derfor vil nogle lĂŠsere mene, at de virker hĂ„rde og usympatiske. Men det er de faktisk overhovedet ikke, og det havde vores lille romanklub godt fat i, altsĂ„ at vores politifolk er sĂ„re menneskelige (og ind imellem tvetydige og fulde af fejl), nogle godt gennembankede mĂŠnd og damer, som ikke bĂ„de kan vĂŠre perfekte pĂ„ jobbet og i privatlivet, og at det syn pĂ„ verden, der er i bogen, at den er bulet og bĂžjet osv., ogsĂ„ skyldes, at deres liv, f.eks. Anitas, er bulet og bĂžjet og fuldt af gamle traumer og skuffelser. Men, som vi ogsĂ„ understregede, sĂ„ er det en optik, vi har valgt for denne her bog, som jo foregĂ„r i 1979, som et lavpunkt Ăžkonomisk og pĂ„ alle mĂ„der, sĂ„ det altsĂ„ bliver den her sorte sĂŠdeskildring. Men helt ĂŠrlig, er der ikke noget krast forlĂžsende og ‘katarsisk’ ved en sĂ„dan optik her midt i den moderne toptunede velfĂŠrd med dyre biler, fladskĂŠrme, og jeg ved ikke for hvor mange 100 millarder kroner gaver under de smukke ĂŠdelgrantrĂŠer? Eller hvad?
Det er lillejuleaftensdag, udsendelsen bliver bragt, og det foregÄr i programmet P2 Plus Bog, som sendes kl. 13 med genudsendelse samme aften kl. 22.