Vi var selv nogle halvsmå knægte i 70’erne, Christian var fjorten, da de sluttede, Simon var ni, så vi har været der, men vi vil gerne vide mere, meget mere. Vi vil gerne proppe vores næste bog med 70’er-trivia, rørende og sjove anekdoter og hård faktuel viden. Og der håber vi, du vil hjælpe os, så skriv til os, send den dårligste 70’ersang, det værste eller det bedste digt, det grimmeste eller mest rørende billede af dig selv i trompetbukser og fletninger eller Erich Honecker i underhylere, fortæl os historier om dengang i 70’erne, om dengang Sai Baba tryllede en guldmønt ud af din mors øre, din onkel Søren blev tævet af politiet eller du selv blev glemt i kollektivets eventyrrum, mens din mor og hendes nye kæreste drønede til Marokko efter tobak. Kom med det: Hvad som helst, bare det er sjovt, klogt, alvorligt og/eller interessant – og hver måned får det bedste forslag vores sidste bog. Resten må nøjes med at stå på vores blog og være god.

Send din mail til info@dorphpasternak.dk


10 kommentarer til “Vind “Om et øjeblik i himlen””  

  1. 1 Hans-Henrik T. Ohlsen

    Jeg ligger af ukendte årsager ikke inde med frygtelig meget fotomateriale fra 70erne, men jeg kan trøste mig med at jeg allerede har Om et øjeblik i himlen. Prøv en anden konkurrence med den næste bog? :-)

    Med venlig hilsen

    ht

  2. 2 Simon

    Kære HT

    du er meget fikseret pÃ¥ det materielle, synes jeg. Hvad med at hoste op med nogle gode 70′erting, selvom du allerede har bogen?

    Simon

  3. 3 Jan H. Hansen

    KÆRE SIMON OG CHRISTIAN,
    Og
    Jeg er født i 1966 så selv om jeg har oplevet 70´erne har jeg ikke været særligt gammel. Men jeg har lige en vigtig komentar: Unge mennesker der er født efter 1979 og derfor selv aldrig har oplevet 70´erne får meget nemt det indtryk, at ALLE(!) voksede op i kollektiver, at ALLE(!) forældre sad og røg hash og de eneste møbler folk generelt kendte til var ølkasser! Lærerne i folkeskolen var venstreorienterede og gjorde alt for at indoktrinere de stakkels små elever. Jeg tror godt jeg kan være bekendt at sige, at jeg aldrig(!)har oplevet noget af dette! Og alligevel(!) er jeg vokset op i det på mange måder forjættede årti. Så hvordan kan det nu passe?
    Jeg gik i folkeskole fra 1973 til 1983. Og jeg er vokset op i et ganske jævnt middelkasse-miljø. Lige som i øvrigt alle andre jeg kendte dengang. Der var altså heller ingen af mine kammerater dengang der boede i kollektiv eller havde forældre der røg hash. Selvfølgeligt blev der røget hash dengang, det behøvede vi ikke at have forældre til! Men det er jo ikke anderledes end at der også bliver røget hash i dag - vel!

    En hurtig brain-storm over halvfjerdserne: Vi havde én(!) lærer i vores folkeskole der var medlem af VS, men han underviste i engelsk og vi kunne godt lide ham. Alligevel var der nok til at forældrene blev panikslagne og holdt møder hvor de ville have ham fyret.

    Vi havde pæne møbler og et pænt B&O stereoanlæg i stuen. Mine forældre var mest til James Last, mens jeg sad inde på mit værelse og hørte Suzi Quatro!

    Jeg husker når vi kørte til Vesttyskland for at handle ind i grænsesupermarkederne, at der stod maskingeværbevæbnede vagter ved grænsen og der hang plakater med efterlyste Baader-Meinhof medlemmer, som gjorde mig skrækslagen, fordi jeg syntes de så så onde ud.

    Vi spillede glaskugler i frikvarterene og “nøkkede” hinanden. Jeg gik i pop-støvler, træsko og træskostøvler. Vi byttede pop-billeder og Abba-billeder osv.

    Venlig hilsen: Jan H. Hansen.

  4. 4 Simon

    Kære Jan

    tak for dit indlæg! Du har ret. Og jeg må give dig, at jeg heller ikke er vokset op i et kollektiv, min far gik ikke i islandsk sweater, røg majspibe, havde uglet hår og klippede får - og det gjorde Christian heller ikke (såvidt jeg ved!).

    Min oplevelse af 70′erne - jeg er født i 71 - er faktisk ikke særlig romantisk eller hippieagtig, jeg synes snarere der var kristemning og bekymring, økonomisk og politisk, en underlig nøjsomhed, hvor man gik i sine fætres aflagte tøj, kun fik slik om lørdagen og vitaminpille plus 1 lille glas juice hver morgen. En nøjsomhed, som egentlig ikke bundede i realiteter, men snarere i en mærkelig 70′ermoralisme, der gennemsyrede selv et borgerligt hjem, som jeg voksede op i.

    Hvis du fortæller mig - jeg ved det ikke, mÃ¥ske er jeg den eneste i verden - hvad ‘nøkke hinanden’ betyder, sender jeg dig en Om et øjeblik i himlen (jeg skal ogsÃ¥ lige bruge din adresse).

    Simon

  5. 5 Karoline

    Jeg er fra 1984 og husker derfor ikke sÃ¥ skidemeget fra 1970′erne.

    Men jeg er dog vokset op i et middelklasse-hjem med to udearbejdende forældre, hvoraf den mandlige af slagsen har sagt “det var fandme Anker, der ødelagde det hele - han kørte landet ud pÃ¥ afgrundens rand!” lige sÃ¥ ofte som han sagde “man mÃ¥ ikke levne, Karoline, spis sÃ¥ op”.
    I den forbindelse vil jeg gerne fortælle, at mit mødrene ophav forsøgte at styre en husholdning i en toværelses lejlighed på Trøjborg i Århus, mens min far legede røvere-og-soldater som upcoming journalist et sted i Viby J.
    Og det med husholdningen gjorde min mor efter bedste evne - dog var det ikke helt nemt for hende; “Anker” havde jo skudt en del i sænk for disse unge børnefamilier.
    Og sÃ¥ledes gik det til, at min mor mÃ¥tte varme min spæde storesøster i ovnen pÃ¥ Trøjborg en kold januar-aften i 1978, hvor mine forældre kom hjem til Trøjborg efter juleferie i Nordjylland! “Anker” havde simpelthen pÃ¥lagt mine forældre at mÃ¥tte slukke for al strøm og lys over julen; de havde ikke rÃ¥d til den mindste ødsel. SÃ¥ den januar-aften var lejligheden gaaanske kold, og min mor tændte for ovnen og lagde min søster pÃ¥ lÃ¥get (altsÃ¥, hun lÃ¥ ikke inde i selve ovnen, vel), sÃ¥ spædbarnet ikke fik forfrysninger mens resten af leligheden nÃ¥ede op pÃ¥ stuetemperatur.
    Min søster overlevede i øvrigt turen i ovnen og er i dag et velfungerende menneske.

    SÃ¥ var der ogsÃ¥ dengang, hvor mine forældre ikke havde rÃ¥d til at købe rugbrød i supermarkedet og mÃ¥tte lÃ¥ne penge af kassedamen, men dét er en helt anden historie. Parallellen er, at det var “Ankers” skyld.

    Hvis I har lyst til at sende mig en bog, sÃ¥ skal I være velkomne. Jeg har allerede én, men den er “kun” signeret af Dorph, og pÃ¥ ryggen stÃ¥r der “Om et ØJBLIK i himlen”.

  6. 6 Pernille Bolø

    Blandt mange vidunderlige artefakter fra 70′erne mÃ¥ endelig ikke glemmes de forrygende POSER med mælk, samt de tilhørende orange eller fesent blÃ¥ plastik-kander poserne kunne anbringes i.
    For dævlen da…

    Tillykke med sitet.

    Pernille

  7. 7 Simon

    Kære Karoline

    ærgerligt at du allerede har bogen, selv uden E i Øjeblik (pinligt), men måske skulle vi sende dig et e.
    Men herlig anekdote.
    Anker var ligesom en ting i 70′erne. Jeg kan huske mine forældre skændtes - det mÃ¥ have været 75 lige efter valget (jeg var 4), min mor stod pÃ¥ afsatsen til førstesalen, min far nede i entreen og jeg sad imellem med hænderne for ørerne og troede de skulle skilles, fordi min far kraftedeme ikke ville høre om Anker mere(han dannede netop regering efter Hartling), mens min mor stadig godt kunne lide ham. Det tog faktisk et par dage, før jeg forstod, min mor ikke ville flytte over til Anker og forlade mig og min storebror.

    Hilsen
    Simon

  8. 8 popo (meget-meget stor fan)

    Labre nøgleord og fænomener til 70-er krimien:

    Reaktionær
    Dyrtidsportioner
    Poul Kjøller
    Vil du se min smukke navle?
    Alt i fløjl med strikvest
    Fnat
    En “XXX-Børge” og en “YYY-Børge” (sen-60′er, men vist ogsÃ¥ start 70-er)
    Allan Simonsen og Kevin Keegan
    Detail-begejstringen for at diskutere nuancer i politiske synspunkter til døde kombineret med en fed æstetik om ens egen indignation

    Musik på det ultimative niveau - citater:

    Pladen - Atomkraft nej tak (et MUST at i researcher):
    “For nÃ¥r pengegrisen er alene sÃ¥ græder han i den stille nat, for han har onde drømme om xxxx og formueskat”

    “…sÃ¥ laver vi et Danmark, der er for os - vi har fundet os i for meget - nu vil vi slÃ¥s.

    “De har magten men vi er de mange”

    “Kom nu venner - jyske knejte - nu skal vi sejre i Fristadens fejde”

    Og den legendariske Trille der om nogen fusionerer glad 70′er livsglæde med god politisk konsekvens i forhold til de af naboerne, der er en trussel mod projektet:

    (sangen om socialistiske kvinder, der gÃ¥r noget i retning af “vi er glade socialister, ja vi er glade socialiiister…” osv. hvor følgende store citat sniger sig ind “og forræderne skal fanges” - eller var det endda “dræbes” - jeg husker det ikke, men kontekst glad hippie-sang med 4 langhÃ¥rede drenge med violin og sÃ¥ en præcis henvisning til forræderne - den holder)

    I spændt forventning!

    P

  9. 9 Trine-Maria

    Det jeg primært husker fra min barndom i 70′erne er at alting blev malet brunt i det lille rækkehus. Der var mørkebrune radiatorer og mørkebrune paneler og lysebrune vægge og mange forskellige farver brunt pÃ¥ vores tremmemøbler - bÃ¥de træet var brunt og stoffet havde brune striber - ligesom gardinerne. Vi fik sÃ¥gar en brun hund - og jeg har min mor mistænkt for at det var fordi den matchede :-)
    Ting var i det hele taget ikke ret pæne og man gik op i ting på en anderledes afslappet måde (bilder jeg mig ind) - altså man kunne godt have de samme køkkenredskaber i mange, mange år - selv om de blev misfarvede eller slidt ud af facon (jeg tænker sådan en plastic-palet-ting i tidligere orange - og sådan nogle plasticskåle som bare ikke blev skiftet ud - ever!)

    Tupperware var også ret stort og fyldte meget - både i skabene, men også fordi det kun kunne købes til sådan nogle tupperware-parties hjemme hos nogen.

    Mht. tøj sÃ¥ husker jeg træskostøvler som noget ret stort i starten af 70′erne - og som noget meget, meget upraktisk - for sneen satte sig fast under dem og man kunne nærmest ikke gÃ¥ - men de var smarte! Ligesom alle de parca-coats man sled op.

    Og børnetøj var sådan nogle kopier af voksen-tøj? Jeg kan slet ikke huske at der var tøj som var kun for børn - det var bare ligesom de voksnes - men mindre?

  10. 10 jens jacob

    beklager, mine bedste 70-anekdoter skal jeg til overmÃ¥l selv bruge - jeg vil dog gerne trakteres med en bog, hvis min lille historie om Bronski Beat, readymadet af Eslund til jeres blog, tæller…
    …men sÃ¥ skidt da, jeg lægger en `dote hos jer i morgen eller lørdag
    mister bloggerblogger

Skriv en kommentar